Job som aftenskoleunderviser - LOF

LOF

Viden i bevægelse

Job i LOF

$currentPage/NodeName

LOF søger jævnligt dygtige undervisere - både til vores etablerede kurser og til nye hold. Hvis du gerne vil undervise voksne, er du derfor meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Der stilles generelt ingen formelle krav til undervisere i aftenskolen, dvs. du behøver ikke have en bestemt uddannelse. Men vi søger undervisere, som er engagerede og har de pædagogiske og faglige kvalifikationer der skal til for at engagere voksne fagligt og socialt. Vi ser det som en styrke at have undervisere med forskellig baggrund, som har opnået deres kvalifikationer enten gennem job, en engageret fritid eller uddannelse. Vores lærerteam består af undervisere i alle aldre. 

Undervisningen i aftenskolen er ikke bestemt af læseplaner, men tilrettelægges i samarbejde med kursisterne på det enkelte hold. Som underviser i LOF skal du derfor være fleksibel og parat til at tilpasse undervisningen til kursisternes forventninger og forudsætninger.

Send din ansøgning til info@LOFkurser.dk

Frivillig i LOF

For at give deltagerne den bedste service er der så vidt muligt en turleder eller hjælper til sted ved hvert foredrag og på hver af de ture som vi afholder.

Vi har derfor brug for hjælpere, der kan tage godt imod kursister og foredragsholdere og være med til at varetage nogle af de små praktiske opgaver i forbindelse med et arrangement.

Som frivillig i LOF får du mange oplevelser, og du møder mennesker som sætter pris på din hjælp.

Vi kan desuden tilbyde dig, at du gratis kan deltage på LOF's kurser.

Kontakt Anni Buhr på 4926 0288 eller anni.b@LOFkurser.dk for at høre nærmere.

Vær med på Facebook

Klik "synes godt om" LOF på Facebook og få nyt fra kurser, foredrag og ture. Vi indbyder dig til at dele din tanker og oplevelser, komme med idéer og følge med i hvad der sker. Følg med her...