Gratis kurser i matematik

$currentPage/NodeName

Som noget nyt tilbyder LOF nu også gratis kurser i FVU Matematik. FVU står for Forberedende VoksenUndervisning, 

Niveauet
Niveauet på kurserne svarer til folkeskolen op til 9. klasse, og der er mulighed for at afslutte med en prøve. 

Vi tilbyder p.t. matematik i Helsingør og Hillerød. 

Adgangsgivende
Man kan tage kurserne som forberedelse til at søge ind på en uddannelse fx på en erhvervskole. 

Den direkte baggrund for, at vi har valgt at tilbyde matematikundervisning, er skærpede adgangskrav til erhvervsskolerne. Det kræves nu karakteren 02 til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik. FVU undervisningen hos LOF kan afsluttes med en prøve, så man kan opfylde disse krav og komme videre med en uddannelse. 

For at opfriske sine skolekundskaber
Alle der har brug for at genopfriske deres skolekundskaber i matematik, er velkomne på kurserne. 

Undervisningen er tilrettelagt efter de nyeste undervisningsmetoder og med vægt på, at man får de redskaber og metoder, der skal til, for at man nemt kan anvende det man lærer i hverdagen og på job. Man bruger PC og iPad i undervisningen og vil bl.a. arbejde en del med excel.

Kontakt fagkonsulent Malene Payer på tlf. 49260288 eller malene.p@LOFkurser.dk for at høre mere om undervisningen, eller tilmeld dig direkte på LOFkurser.dk. 

Tilmelding til kurser i matematik

Tilmelding til matematik

Kan du huske, hvad du lærte i matematiktimerne? Få genopfrisket dine skolekundskaber op til 9. klasses nivau.