Thomas Vinterberg

Thomas Vinterberg, f. 1969, er filminstruktør og manuskriptforfatter. Han blev optaget på Den Danske Filmskole i København i 1989 som den yngste elev nogensinde. Fire år senere afsluttede han sin uddannelse med kortfilmen Sidste omgang (1993) med en ung Thomas Bo Larsen i hovedrollen. Filmen modtog blandt andet jury og producent-prisen ved den internationale Student Film Fest i München. Siden har han bl.a. lavet De største helte, Festen, It’s All About Love, Dear Wendy, En mand kommer hjem, Submarino, Jagten, Far from the Madding Crowd, Kollektivet, Kursk og senest filmen Druk.

Kontaktoplysninger