Adobe InDesign og Illustrator - grafisk design

Sorter efter

 

Engang var det Paint, der var et af de mest anvendte programmer til at tegne og være kreativ med hjælp af computeren, og det var nok også det nemmeste. Der er dog kommet mange smarte programmer til siden da, som alle lader dig udfolde din kreativitet. Det gælder særligt Adobe InDesign, der er et layoutprogram, som du kan lave et væld af sjove, kreative og ikke mindst brugbare grafiske opgaver med. Mulighederne med og funktionerne i InDesign er næsten utallige, men det betyder til gengæld, at det er et program, der i de flestes tilfælde kan være en udfordring at finde rundt i. Her er et kursus i InDesign en helt oplagt mulighed.

 

Bliv god til InDesign

Hvis du tror, du skal have en uddannelse som mediegrafiker, grafisk designer eller deslige, for at kunne bruge Adobes Illustrator-programmer, tager du fejl. Du kan nemlig også tage på et kursus hos LOF-kurser, hvor du netop kan blive dygtig til at navigere rundt og naturligvis bruge de to smarte, men en kende avancerede programmer. Det er først og fremmest de grundlæggende funktioner i det professionelle program, du lærer på et InDesign-kursus. Undervisningen kommer til at omhandle blandt andet dokumentopsætning med spalter, billeder og illustrationer, at oprette mastersider, anvende sidetal, tabeller, bruge lag, indholdsfortegnelse, fodnoter og stavekontrol, inden det færdige materiale kan udskrives på egen printer eller klargøres til tryk.

 

Det eneste det kræver, når du skal på InDesign-kursus, er, at du har en computer, hvorpå programmet er installeret. Og den skal du naturligvis have med på kurserne, for det er på den, du skal arbejde med programmet.

 

Mange anvendelsesmuligheder

Når du tager på et LOF-kursus i InDesign, får du færdigheder, du kan bruge til rigtig mange ting. Du kan for eksempel lave dine helt egne plakater og postkort. Hvis du har en stor fest i vente – det kunne for eksempel være en barnedåb, et bryllup eller en konfirmation – kan du blandt andet selv lave dine invitationer, som du kan sende ud. Det, som InDesign primært kan bruges til, er printbaserede projekter. Visitkort, flyers og magasiner er derfor også nogle af ting, som kan laves i InDesign.

Et kursus for alle

Hos LOF-kurser tilbyder vi et væld af spændende kurser, så InDesign-kurset er naturligvis langt fra det eneste. Indenfor kategorien IT, viden og redskaber finder du, foruden InDesign-kurset, blandt andet også kurser i foto- og billedbehandling, Excel og regneark, Power-Point-præsentationer samt kurser i blogging og sociale medier. Uanset hvilket kursus du vælger, gør vi ved LOF-kurser en dyd ud af, at alle kan være med. Vi har nemlig kurser, der henvender sig til begyndere såvel som øvede. Enkelte af vores kurser er rettet til alle uanset niveau. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til vores kursuskatalog. Det kunne for eksempel være, du er i tvivl om dit niveau og om, hvorvidt det er et begynderkursus eller et kursus for øvede, du skal vælge. Ring eller skriv en mail til os – så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig.

Nye kurser, oplevelser og foredrag