Slægtsforskning og gotisk skrift

Sorter efter

Er du også nysgerrig efter at vide, hvem dine forfædre er? Og om der måske er nogle kendte historiske personer iblandt dem, eller om der måske endda løber blåt blod i årene? Så er slægtsforskning måske noget for dig. Slægtsforskning åbner op for en skattekiste af historie, og du skal se dem som din private danmarkshistorie. Selvom du måske ikke nedstammer fra konger eller adelige, betyder det hverken, at din historie eller dine forfædre var kedelige eller ligegyldige. Tværtimod. Der findes et væld af spændende historier om almindelige mennesker, og mange af dem ligger faktisk bare gemt og venter på at blive fortalt.

Hos LOF tilbyder vi et kursus i slægtsforskning, hvor du bliver introduceret til konkrete og relevante redskaber, som du skal bruge for at dykke ordentligt ned i arkiverne. I forlængelse heraf tilbyder vi også et begynderkursus i gotisk skrift for slægtsforskere, da det er afgørende, hvis du ønsker at forske din families historie i dybden. Gotisk skrift var nemlig det, man lærte i skolen indtil 1875, og derfor er mange af dokumenterne, du skal bruge i slægtsforskningen, skrevet med gotisk skrift.

Hvad er slægtsforskning?

Måske er du kun stødt på begrebet hist og her og derfor stadig i tvivl om, hvad det egentligt helt præcist dækker over. En slægtsforsker ønsker at lære sin slægt og dennes historie at kende, og den almindelige slægtsforsker er en slags detektiv, som kortlægger så mange oplysninger som muligt om sine forfædre. Det gælder både forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre, og vi kunne blive ved. Der er endda også nogle, som bruger slægtsforskning til at gå den modsatte vej og derimod lede efter nulevende slægtninge ud fra en fælles forfader. Uanset hvad dit udgangspunkt måtte være, er du med garanti sikret en spændende rejse med slægtsforskning.

Er du ikke bare vild med slægtsforskning, men historie helt generelt bør du også kigge nærmere på vores mange forskellige foredrag om historie. Hver uge finder der interessante foredrag sted, der ikke bare gør dig klogere på danmarkshistorien, men derimod også verdenshistorien. 

Slægtsforskning hos LOF

Det kan dog virke som et stort og uoverskueligt projekt, og mange ved ikke, hvor de hverken skal begynde eller ende. Hos LOF tilbyder vi et kursus henvendt til nybegyndere, hvor du bliver introduceret til slægtsforskning. Du lærer blandt andet, hvordan du skal finde rundt i kirkebøger, folkefortællinger, lægdsruller og alle andre arkivalier, som vi har adgang til. Det er netop i arkivalierne, at du finder oplysninger om dine forfædre. Helt konkret er der tale om oplysninger, som myndighederne har registreret, når dine forfædre af den ene eller anden grund har været i kontakt med myndighederne. Det dækker over alt fra dåb, konfirmation og vielse til skilsmisse, adoption, køb af ejendom, uddannelse, retssager og begravelser. Der findes ikke ét fælles arkiv, da registreringerne er foretaget af forskellige myndigheder. På kurset får du hjælp til slægtsforskning, og du lærer, hvordan du nemt kommer i gang, og hvordan du skal orientere dig gennem labyrinterne af arkivalier.

Lær at læse og forstå det gotiske alfabet

Som nævnt indledningsvis, er det nødvendigt at kunne læse og forstå gotisk skrift, hvis du gerne vil langt tilbage i arkivalierne – eller i hvert fald længere tilbage end 1875. Derfor tilbyder LOF også et begynderkursus i gotisk skrift, som du enten kan tage før, sideløbende eller efter kurset i slægtsforskning. På kurset bliver du introduceret for det gotiske skrift, som er en stilvariant af det latinske alfabet, og du lærer både at læse store og små bogstaver. Eftersom gotisk skrift er en stilvariant og altså ikke et nyt alfabet, er det relativt nemt at sætte sig ind i, og for de fleste går det også hurtigt at lære at læse og forstå det.

Det svære ved gotisk skrift er, at det enkelte bogstav kan have mange forskellige former, alt efter hvem der har skrevet det. Det samme gør sig dog også gældende i dag, hvor du lige såvel kan støde på håndskrift, der er svær at læse og forstå. På kurset lærer du ikke blot at ”afkode” de enkelte bogstaver med gotisk skrift, du får også indsigter i og værktøjer til, hvordan du skal gribe læsningen an. Det svære ved gotisk skrift er, at det har udviklet sig over mange hundrede år i forskellige dele af landet, og derfor kan du sagtens støde på andre former eller varianter af samme bogstav inden for én og samme tekst.

Et spændende detektivarbejde

Slægtsforskning er et detektivarbejde, som du kan bruge flere uger, måneder og år på at kortlægge og grave dybere ned i. Første skridt på rejsen er dog at lære gotisk skrift, samt hvordan du griber slægtsforskningen an, og netop dette tilbyder LOF kurser i. Dog tilbyder vi også en lang række andre kurser som sprogkurser, madlavningskurser, musikkurser, IT-kurser og meget mere. Lad dig inspirere af vores kurser, hvormed du kan tilegne dig viden og værktøjer, der både gør dig klogere og bedre inden for et område. 

e. 

Nye kurser, oplevelser og foredrag