LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på Facebook
Styrk krop, ryg og sind med Qigong serien Ma Wang Dui
Serien består af langsomme, flydende og bløde bevægelser, der gennemarbejder hele din krop og frigør samtlige meridian/energibaner.
Bevægelserne er særlig gode for nakke, skuldre, ryg og lænd. Du opnår en stærk, smidig og fleksibel ryg og Core.
Din holdning justeres gradvist og forbedres løbende i træningen. Balancen og koordinationen styrkes effektivt.
Qigong er Mindfulness i bevægelse og du kan i træningen få konkrete og virkelig brugbare redskaber til indre ro og afhjælpning af stress. Krop og sind kommer i harmoni.
På holdet prioriterer vi en hyggelig og uhøjtidelig stemning. Alle kan deltage ud fra egne forudsætninger. Alle bevægelser kan tilpasses til dine behov.
Er du i tvivl, hvilket kursus der passer til dig, er du velkommen til at kontakte
Dorthe på tlf. 24 47 37 70 eller [email protected]
Se også www.qigong4you.dk
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold. Der kan max. være 10 deltagere på holdet.
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
Medbring løstsiddende tøj og flade sko.
Undervisningen kan foregå udendørs, når underviser skønner det muligt for vejr og vind.
Husk at passe godt på hinanden. Se retningslinjer vedrørende Covid-19 på lofkurser.dk/information.
Just Dance Studio, Stengade 51, 3000 Helsingør