Jagttegn

Sorter efter

tirsdag den 22.10.24

Jagttegn - vildt og naturpleje

  • Ledige pladser
  • Humlebæk
  • tirsdag den 22.10.24 kl. 19:00 - 20:50
Underviser 

For at gå på jagt i Danmark skal man have bestået den almindelige jagtprøve, der består af en teoretisk og en praktisk prøve, samt en haglskydeprøve. Dette kursus kvalificerer til jagtprøven. Det obligatoriske våbenkursus indgår i dette program, i...

Se hold og info

Tag jagttegn hos LOF

 

Drømmer du om at gå på jagt? At være i pagt med naturen og måske nedlægge et bytte, som kan nydes til en middag med familie og venner? Så tag jagttegn hos LOFkurser.

 

Før du er klar til at gå på jagt i Danmark, skal du nemlig bruge det lovpligtige jagttegn, som du får, når du har gennemført jagtundervisningen på kurset og bestået en teoretisk og praktisk prøve. Det obligatoriske våbenkursus indgår i LOFs program, så du får mulighed for at teste dine færdigheder ude på skydebanen.

 

Vil du i gang med det samme? Så find et jagtkursus med ledige pladser her på siden, og tilmeld dig allerede i dag.

 

Den teoretiske og praktiske jagtprøve

 

Før du kan kalde dig jæger, skal du selvfølgelig tilegne dig den nødvendige viden om jagt, vildt og de danske love. Den viden får du, så snart du begynder at tage jagttegn hos LOFkurser. I den teoretiske undervisning lærer du også om relevante skydevåben, og senere får du mulighed for at omsætte teorien til praksis.

 

Kurset afsluttes med den officielle jagtprøve, der udløser dit jagttegn. Prøven er delt i to og tester henholdsvis din teoretiske viden og praktiske færdighed. I den teoretiske jagtprøve har du 30 minutter til at besvare 40 spørgsmål om emner, der berører jagt i Danmark. Svarer du rigtigt på mindst 36 af disse spørgsmål, har du bestået den teoretiske prøve.

 

Herefter er du klar til at tage den praktiske jagtprøve. Som jæger er det vigtigt at kunne håndtere sit våben forsvarligt - både når du færdes i terræn og afgiver skud. Og det er netop, hvad du skal demonstrere i denne del af prøven til jagttegn. Ved hjælp af lerduer skal du vise en korrekt skydeteknik, ligesom du i prøven også skal bedømme afstanden til forskellige vildtfigurer. Nogle figurer vil stå i forsvarlig skudafstand og andre det modsatte.

 

Udviser du tilstrækkelige færdigheder, er du ikke til fare for dine omgivelser i terrænet, og du vil derfor få udstedt dit jagttegn, som fremover skal medbringes, når du går på jagt.

 

Vil du være godt rustet til begge prøver? Så tag jagttegn lige her hos LOF.

 

Haglgevær, riffel eller bue og pil?

 

Har du bestået jagtprøven og modtaget dit jagttegn? Så kan du nu kalde dig jæger og færdes sikkert i terrænet. Mange store naturoplevelser venter dig, men før du aktivt kan deltage i jagter, mangler du stadig at bestå en skydeprøve.

 

En bestået haglskydeprøve sikrer, at du besidder evnerne til at gå på jagt med eget haglgevær. Den viser, at du på forsvarlig vis kan bære og affyre våben uden at udsætte mennesker eller dyr for unødig gene eller fare på jagten.

 

Men hvem siger, at du foretrækker jagt med haglgevær? Efter haglskydeprøven står det dig frit for at tage riffelprøven. Det kan også være, du drømmer om at gå på jagt med bue og pil. Den drøm kan realiseres, når blot du har taget et endagskursus i en lokal bueklub og herefter bestået buejagtprøven.

 

Fælles for de tre skydeprøver er, at du skal demonstrere træfsikkerhed og forsvarlig betjening at det givne våben. Vil du vide mere? Så tag jagttegn på et af vores kurser, hvor vi altid står klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre.

 

Jagttegn er for alle


Tidligere har størstedelen af danske jægere været udgjort af voksne mænd bosat uden for storbyerne. Sådan er det heldigvis ikke længere, og LOF byder i dag velkommen til kursister af alle typer - i alle aldre. Det eneste krav for at tage jagttegn er nemlig, at kursisten er fyldt 16 år.

 

Børn af jægere ønsker måske at følge i forældrenes fodspor, så flere generationer kan være fælles om at drage ud på jagt. Det kan også være, at I i vennegruppen ønsker at komme ned i gear og få store naturoplevelser sammen. Med et jagttegn kan I undslippe byens puls og høje tempo til fordel for en stund i pagt med naturen.

 

Et øget fokus på dyrevelfærd og CO2-udledning er også medvirkende til, at mange danskere vælger at tage jagttegn. Som jæger bidrager du nemlig ikke bare til at holde den voksende bestand af råvildt nede. Du udfordrer også en forældet fødevareindustri, som er en af klimaets og dyrevelfærdens største belastninger.

 

Med et jagttegn kan du med god samvittighed nyde et festmåltid med venner og familie, og du kan pryde dine vægge med opsatser, der bringer naturen tættere på og minder dig om gode stunder.

 

Tilmeld dig i dag


Vil du også kunne gå på jagt? Tag jagttegn hos LOF. Du kan tilmelde dig lige her på siden, og finder du ikke et passende kursus med ledige pladser, er du altid velkommen til at tage kontakt. Vi sidder klar til at hjælpe og kan selvfølgelig også svare på spørgsmål om alt fra undervisningsmateriale til træning og de forskellige prøver i forbindelse med jagttegn.

 

Mest af alt glæder vi os til at byde dig velkommen til en verden i pagt med naturen. Tag jagttegn i dag, og få en spændende hobby. Eller måske en helt ny livsstil.

 

 

Nye kurser, oplevelser og foredrag