LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookFørstehjælpsinstruktør
Lars Lylloff er ejer af Førstehjælpszonen og har undervist på flere hundrede kurser. Som uddannet lærer er Lars klar til at instruere deltagere i alle aldre og med forskellige forudsætninger.
Lars er desuden præhospitalsansvarlig for det frivillige beredskab i Ølstykke.
Har du spørgsmål til kursets faglige indhold, kan Lars kontaktes på mobilnummer 26 13 81 11
Kursus i livreddende behandling af hjerte og lunger og genoplivning. Instruktøren gennemgår alle vigtige trin og handlinger i en genoplivningssituation – herunder hjertelungeredning og brug af en hjertestarter.
Efter kurset ved du:
Hvordan man skaber sikkerhed efter en ulykke Undersøger en bevidstløs person Tilkalder hjælp Giver hjertemassageBruger en AED (hjertestarter)Deltagerne afprøver hjertemassage, kunstigt åndedræt samt en hjertestarter på en dukke.
En hjertestarter er et apparat, der analyserer hjertets rytme og afgiver ét eller flere kontrollerede elektriske stød til hjertet, hvis det er nødvendigt for at genskabe den normale hjertepumpefunktion. En hjertestarter kaldes også en defibrillator eller AED, der står for Automatisk Ekstern Defibrillator.
Kurset henvender sig til nybegyndere indenfor førstehjælp, men tilpasses deltagernes erfaringer.
Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3, 1.sal, 3480 Fredensborg