Eksklusivt foredrag med Thomas Vinterberg

Eksklusivt foredrag med Thomas Vinterberg

Thomas Vinterberg - live. I samtale med Katrine Hornstrup Yde

9. juni 2021

LOF Øresund og Kulturværftet byder på en eksklusiv aften med Thomas Vinterberg, der i samtale med Katrine Hornstrup Yde fortæller om sin seneste film, Oscar-succesen Druk, om sine øvrige film og sin karriere.


Den 26. april var dagen, hvor vi alle kunne vågne op til, at Thomas Vinterbergs allerede roste og prisvindende film Druk havde vundet en Oscar for bedste internationale film. Ud over at gå sin sejrsgang i verden, er filmen nu set af over 800.000 danskere. Som mange derfor ved, handler den om en gruppe gymnasielærere, der sætter sig for at efterprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Dette udarter sig til et drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.


Thomas Vinterberg har selv kaldt filmen ’en hyldest til livet’. Flankeret af Katrine Hornstrup Yde, der til daglig er kulturredaktør på dagbladet Information og tidligere bl.a. har fungeret som filmanmelder på Politiken, giver han os her en mulighed for at få uddybet dette. Lige som vi også får historierne om, hvordan han i 1995, sammen med instruktør-kollegaen Lars von Trier, startede dogme-bølgen, der prompte satte dansk film på verdenskortet, om livet bag kulisserne, om at arbejde med film internationalt, om op- og nedture og meget mere.


Der bliver naturligvis mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Thomas Vinterberg er født i 1969, og kom i 1989, som den yngste elev nogen sinde, ind på Den Danske Filmskole, hvor allerede hans afgangsfilm Sidste Omgang blev nomineret til en Oscar. Siden instruerede han sin første spillefilm, De største helte, der vandt flere priser. Hans egen dogmefilm, familiedramaet Festen, blev hans helt store gennembrud, og mangt en familiefest sender stadig en hilsen til filmen, når der bliver spurgt til, om det mon er den gule eller den grønne tale, der vil blive holdt, når der bliver slået på glasset. Siden fulgte flere internationale men også dansksprogede film som fx jagten, der fik flere priser i Cannes. Med Druk vendte Thomas Vinterberg stærkt tilbage til Danmark, og en ring tilbage til temaerne i hans tidlige film synes sluttet.

OBS Du kan kun købe billet via dette link som fører dig direkte videre til Kulturværftets billetsalg

KØB BILLET HER

Silvia Gilli nomineret som Årets Underviser ved Aftenskolernes Pris

  • 31. oktober 2019 - Kunne du tænke dig at gå til italiensk med en af Danmarks allerbedste undervisere? Vi er så glade for at kunne offentliggøre at vores italie...

Snak med underviser Silvia Gilli om fjernundervisning i Corona-tiden

  • 8. april 2020 - Vi har sat italiensk underviser Silvia Gilli stævne til en snak om, hvordan det er at være underviser på distancen.

Online undervisning i accordeon, harmonika og klaver

  • 8. april 2020 - Buzor Nenic underviser under coronakrisen sine elever online, så alle elever kan fortsætte undervisningen - næste som normalt.