Oplev den ældgamle falkonérkultur i levende live

Besøg Falkonergården i Fredensborg - særarrangement

Oplev den ældgamle falkonérkultur i levende live

Kom med og oplev træningen af verdens smukkeste falkonerfugle på tæt hold og lær om rovfuglenes liv, flyve- og jagtteknik.
Falkejagten er mere end 4.000 år gammel, og det er ikke kun falke, men også mange andre arter, som har været brugt i en stor del af verden. Hvert land har sine foretrukne rovfugle. På Falkonergården vises et rigt udsnit af falkonerens rovfugle udfolde sig frit. Tilskuerne oplever vingesuset fra den russiske steppeørn eller store musvåger fra Nordamerikas prærie, når de glider få centimeter hen over tilskuernes hårtoppe. Også Falkonergårdens lynhurtige falke fra Afrika eller Danmark viser deres jagt- og flyveteknik i styrtdyk på ganske tæt hold.
Under forevisningen trænes rovfuglene, og årtusinders jagttraditioner genoplives med fortællinger om falkonerfuglene. Træningen af falke, høge og ørne foregår i et område, som for 700 år siden var kong Valdemar Atterdags jagtmarker, og for 500 år siden var det kong Frederik II, som tumlede sine jagtdyr og fugle ved Esrum. Nu kan man nyde det smukke landskab med søer, skov og marker som baggrund for falkonerens træning af de store jagtfugle. 

NB Lad bamser, rævehaler og minkpelse blive hjemme og medbring i stedet gerne børn og kamera. Arrangementet gennemføres uanset vejrlig

Praktisk info

Davidsvænge er en sidevej til Hovedvej 6 mellem Fredensborg og Helsingør, 1 km nordøst for Fredensborg. Der er adgang 30 min før forevisningen som begynder præcist
Nummer
b31404 - Besøg Falkonergården i Fredensborg - særarrangement
Første mødegang
torsdag den 03.10.19 kl. 14:30 - 16:00
Adresse

ved indgangen, Davidsvænge 11, 3480 Fredensborg

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 275,00
torsdag den 03.10.19

Kl. 14:30 - 16:00

Med Guide på besøgsstedet

Davidsvænge 11, 3480 (ved indgangen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom