Populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer
  • Anna Libak

    Anna Libak er en af Danmarks største eksperter i Rusland og udenrigspolitik
    I den offentlige debat kendes Anna Libak især for sin viden om Rusland, som hun har beskæftiget sig med siden, hun blev sprogofficer i forsvaret i slutningen af 80'erne. Hun har dækket Rusland for tre aviser, og hendes udstationering som korrespondent for Berlingske Tidende 1999-2003 resulterede i bogen "Rusland på Røde Plader". I
    Interessen for international politik i verden dyrker hun i Det Udenrigspolitiske Selskab, hvor hun er medlem af forretningsudvalget og bestyrelsen. 
    Anna er dybt engageret i kultur og litteratur og har oversat kriminalromaner fra russisk sammen med sin mand, herunder blandt andet "Achilleus’ død" af Boris Akunin.
    I 2003 modtog Anna den Berlingske Fonds Journalistpris, 2. prisen i Jyllands-Postens prisopgave om Samfundets bærende værdier i 2001 og førsteprisen i Alt for Damernes kriminovellekonkurrence i 1993. Anna Libak er tidligere udlandsredaktør og lederskribent på Berlingske. 
    Anna er uddannet cand. mag. i samfundsfag og russisk fra Århus Universitet og aktuel med udgivelsen "Forstå populismen"

Anna Libak - Forstå populismen!

Populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer

Populismen er en reaktion på en verden, hvor Vesten – økonomisk, kulturelt og demografisk – er blevet svagere i forhold til de øvrige magtcentre. Det får vælgerne i Vesten til at efterspørge nye ideologier, der tillader os at bevare kontrollen med vores samfundsudvikling. 
MEN virkeligheden er, at populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer.
Populisme er også et skældsord, som bruges om nye bevægelser og partier i Vesten, der definerer sig i opposition til den siddende magtelite og hævder at repræsentere folket på mere ægte vis end eliten. Men det er en fremstilling, som slører mere end den klargør. Det, der forener de såkaldte populistiske partier er ikke deres selvforståelse, men deres krav om systemforandring.
En forsimplet fremstilling ser bort fra, at alle politikere i en repræsentativt demokrati påberåber sig at handle på vegne af vælgerne, den forklarer ikke, hvad der er årsagen til, at populisterne rammer et behov hos folk – og den ignorerer, at gårsdagens populisme kan være morgendagens politik.

Anna Libak giver her sit bud på, hvad populisme er, og diskuterer, hvad der giver populisterne vækst og styrke, og hvordan det etablerede system udfordres af og reagerer på populisme.

LOF Øresund i samarbejde med Hillerød Hovedbibliotek.

Nummer
b24007 - Anna Libak - Forstå populismen!
Første mødegang
tirsdag den 19.02.19 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Hillerød Hovedbibliotek, VANDREHALLEN, Christiansgade 1, 3400 Hillerød

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 50,00
tirsdag den 19.02.19

Kl. 19:00 - 21:00

Med Anna Libak

Hillerød Hovedbibliotek, Christiansgade 1, 3400 (VANDREHALLEN)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom