Fem udfordrende udstillingsbesøg - Lørdage
cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling
  • Peter Kær
    cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling

    Peter Kær er cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling. Desuden er han kendt som tv-vært for både underholdnings- og kunstprogrammer som 1000 års Dansk Kunst, Med Scavenius og Kær på tur i Kunsthistorien, De Uartige Kalkmalerier og senest Mord i Middelalderen.

På besøg i kunstens verden - med cand.mag. Peter Kær

Fem udfordrende udstillingsbesøg - Lørdage

NB Vi mødes på udstillingstederne og alle besøg er lørdage kl. 11.15

15. september: Vincent van Gogh 
Arken Museum for Moderne Kunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj   
Arkens store udstilling om Vincent van Gogh bliver en af årets interessante begivenheder herhjemme. Få har som Vincent van Gogh sat sit præg på kunsthistorien.
Vincent van Goghs kunst udviklede sig mod en stadig mere ekspressiv og symbolsk betydningsladet stil og han skabte en række enestående intense billeder, oftest malet i en ruslignende eksalteret sindstilstand. 
Udstillingsperiode: primo september-

29. september: Michael Ancher og kvinderne fra Skagen 
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø
Skagensmaleren Michael Ancher er en markant figur i dansk kunsthistorie. Han er især kendt for sine skildringer af fiskernes vilkår og havets voldsomhed, men han havde også blik for kvinderne i sin nærhed: fiskerkonerne, de unge piger, svigerfamiliens matriark, Ane Hedvig Brøndum, og ikke mindst hustruen Anna.
Med Michael Ancher og kvinderne fra Skagen udstiller Den Hirschsprungske Samling skitser og færdige værker, der belyser centrale temaer i Anchers arbejde med kvindeskikkelsen fra intime karakterskildringer til patosfyldte portrætter. Udstillingen bliver til i samarbejde med Skagens Kunstmuseer og Ribe Kunstmuseum, og viser hovedværker fra de tre museers samlinger.
Udstillingsperiode: 08.09.2018 - 13.01.2019

27. oktober: Nina Sten-Knudsen "Love, fear and evil", 
Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby
Nina Sten-Knudsen (f. 1957) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1982 og udsprunget af det ”unge vilde” maleris indtog i Danmark. Men i modsætning til sine kolleger dyrkede hun ikke værdisammenbruddet. Hun tog i stedet udgangspunkt i menneskehedens og kunsthistoriens store fortællinger. Således har hun holdt fast i, at hun ville tage livtag med menneskets grundvilkår i sine værker. Hun har altid arbejdet figurativt, med mange billedlag og historier i hvert enkelt maleri. Men i denne udstilling har fortællingen fået en ny form og dimension. I billedernes kronologi binder hun alle sine berøringsflader sammen i en moderne, poetisk, men også skræmmende myte. Der er noget at glæde sig til. 
Udstillingsperiode: 8. september – 4. november

10. novembet: Dahn Vo og Joakim Koester
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København
Danh Vo - Take my breath away
Dahn Vo er en af de markante kunstnere på den internationale scene her og nu. Udstillingen har lige været vist på Guggenheim Museum i New York og giver os et overblik over kunstnerens værker gennem de sidste 15 år. Vo’s installationer dissekerer magtstrukturer, kulturelle forskelle og private erfaringer, der er med til at skabe vores opfattelse af verdenen. Den dansk-vietnamesiske kunstner Vo er i stand til, via en personlig tilgang, at bringe temaer, der kredser om religion, kolonisme, forbrugersamfund i spil. 
Udstillingsperiode: 30. august - 2. december 
Joakim Koester
Statens Museum for Kunst byder på en lille særudstilling af Joakim Koester. Joachim Koester er en af 90’er-generationens mest betydningsfylde kunstnere. Han har siden de tidlige 90’ere en lang række af udstillinger og værker bag sig, der allerede nu har ikonisk status. 
Udstillingsperiode: 10. oktober 2018 – 2. februar 2019

24. november: Odilon Redon 
Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V
Redon interesserede sig for fantasiens virkelighed i protest mod den synlige virkelighed som impressionismen beskæftigede sig med. Han viste sig som en stor kolorist, og i 1890'erne fik han betydning for symbolismen og senere for bl.a. surrealisterne. Odilon Redon er en af de store inspirationskilder for mange kunstnere og står også som en ener med sit udtryk. 
Udstillingsperiode:11. oktober - 20. januar

Hvis der er plads er det muligt at tilmelde sig rækken selvom den er startet. Prisen nedregnes automatisk ved tilmelding over hjemmesiden www.LOFkurser.dk

Praktisk info

Entre til museerne er ikke inkl. i prisen
Nummer
b21049 - På besøg i kunstens verden - med cand.mag. Peter Kær
Første mødegang
lørdag den 15.09.18 kl. 11:15 - 12:15
Undervisere
Adresse

Arken - Museum for Moderne Kunst, Hovedindgangen, Skovvej 100, 2635 Ishøj

Se på kort

Mødegange
5
Almen
DKK 850,00
lørdag den 15.09.18
Er blevet afholdt
lørdag den 29.09.18
Er blevet afholdt
lørdag den 27.10.18

Kl. 11:15 - 12:15

Med Peter Kær

Sophienholm Museum, Nybrovej 401, 2800 (Hovedindgangen)

Se på kort

lørdag den 10.11.18

Kl. 11:15 - 12:15

Med Peter Kær

Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 (Hovedindgangen)

Se på kort

lørdag den 24.11.18

Kl. 11:15 - 12:15

Med Peter Kær

Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 (Hovedindgangen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom