Kan man gøre grin med alting?
Skribenter og satirikere
LOF repræsentant
  • Zenia Larsen og Mikkel Andersson
    Skribenter og satirikere

    For lidt over seks år siden var fake news næsten kun et udenlandsk fænomen, og den politiske og samfundskritiske satire levede en anonym tilværelse. I dag bugner Facebook af jokes om løftebrud og ministerrokader, mens fiktive nyhedsartikler ofte bliver taget for den ægte vare.

    Mediet, som startede denne omvæltning, hedder RokokoPosten: Satire om samfund, kultur og politik i form af falske nyheder. RokokoPosten vender virkeligheden rundt og udstiller dens skøre, absurde og sjove sider, altid med et kritisk og intelligent blik, der adskiller redaktørerne fra de fleste andre satirikere.
    RokokoPosten er kendt for sin humor og fængende overskrifter, men går efter mere end bare det lette grin. Redaktørerne revurderer mediernes og hverdagens selvfølgeligheder og kaster et anderledes blik på, hvad danskerne snakker om.

    RokokoPosten udgav i 2012 en samling af deres bedste artikler på forlaget Rosinante og modtog samme år Autorernes Hæderspris. Redaktørerne har forelæst på Københavns Universitet, sunget festsang til Redaktørernes Døgn samt holdt tale for Den Danske Publicistklub og Danmarks Radio.

  • Kim Barslev (1)

RokokoPosten - Grænseoverskridende humor

Kan man gøre grin med alting?

"Våbenproducent vinder veganerpris", "Folketinget udflyttet til Thyregod" og "Ledere i det offentlige draget til ansvar for svigt". Det er blot nogle af overskrifterne på nyheder fra Rokokoposten, der hver dag bringer satiriske nyheder ud til 116.000 følgere på facebook. Politikere, kendte og helt almindelige borgere må alle se sig ramt af satiren, når Rokokoposten afslører dobbeltmoral, forstillelse og hykleri.

Men hvilke rolle spiller satiren i den offentlige debat? Er alting tilladt?

God satire kan prikke til tabuer, men kan man gøre grin med alting? 

Zenia Larsen og Mikkel Andersson fra Rokokoposten fortæller om deres egne erfaringer med grænseoverskridende humor og bruger deres egne artikler som eksempler på god satire inden for journalistik og kommunikation. De præsenterer deres virkemidler og inspirerer publikum til selv at prøve kræfter med satiren.

Rokokoposten findes på facebook: https://www.facebook.com/RokokoPosten/ 

Praktisk info

RokokoPostens nyheder er fiktive. Enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet.
Nummer
b24010 - RokokoPosten - Grænseoverskridende humor
Første mødegang
tirsdag den 07.05.19 kl. 19:30 - 21:30
Adresse

Teatersalen, Nordstensvej 1, 3400 Hillerød

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 80,00
tirsdag den 07.05.19

Kl. 19:30 - 21:30

Med Zenia Larsen og Mikkel Andersson

Nordstensvej 1, 3400 (Teatersalen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom