Hvor går grænsen?
Forfatter, jounalist og debattør
LOF repræsentant
  • Flemming Rose
    Forfatter, jounalist og debattør
    Flemming Rose har en fortid som korrespondent i Moskva og Washington og har de seneste 11 år år været kulturredaktør og udlandsredaktør på Jyllands-Posten. I 2017 modtog Flemming Rose Weekendavisens litteraturpris for sin bog fra 2016 “De besatte”, der primært er en personlig beskrivelse af en intern kamp i JP/Politikens Hus i tiåret mellem Muhammedtegningernes offentliggørelse i 2005 og Roses afsked i 2015.  I dag holder han lærerige og tankevækkende foredrag om ytringsfrihed og flygtningevandring i Europa. For sit arbejde for ytringsfriheden har Flemming Rose modtaget flere fornemme priser, deriblandt Milton Friedman prisen på 250.000 dollars. I 2015 modtog han i Danmark den store publicistpris og den prestigefyldte norske Fritt Ords Honnørpris. Han har været nomineret til Nobels fredspris og Cavling-prisen. Hans bestseller "Tavshedens tyranni" blev i 2010 nomineret til Weekendavisens og Berlingskes priser som årets bedste bog, og den amerikanske udgave, Tyranny of Silence: How One Cartoon Ignited a Global Debate on the Future of Free Speech, blev i 2014 af the Economist kåret til en af årets 10 bedste bøger. Flemming Rose har gennem de seneste 10 år etableret sig som en førende stemme i den internationale debat om ytringsfrihed. Hans kommentarer og analyser er blevet offentliggjort overalt i verden, bl.a. i New York Times, Washington Post, Wall Street Journal, Boston Globe, Der Spiegel, Die Welt, El Pais, Volksrant, Aftenposten, Huffington Post, Liberation, The Guardian og Daily Mail.
  • Mogens Grunnet (1)

Ytringsfrihed i en globaliseret verden

Hvor går grænsen?

Vi lever i en tid, hvor alle går ind for ytringsfrihed, men samtidig har der aldrig været så meget regulering af retten til at ytre sig frit. Hvordan hænger det sammen? Digitalisering og migration har ændret vilkårene for den nationale og globale debat om ytringsfriheden og dens grænser.
I dette foredrag skitserer Flemming Rose med udgangspunkt i sin egen erfaring fra snesevis af debatter rundt omkring i verden nogle af de dilemmaer, man står over for, når man skal håndtere ytringsfriheden i en digital verden uden grænser og i en verden, hvor mennesker bevæger sig frem og tilbage over grænser i et omfang i et tempo, som ikke er set før i verdenshistorien.
Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og debattere ytringsfrihedens vilkår

Praktisk info

Det vil være muligt at købe Flemming Roses bøger i forbindelse med foredraget
Nummer
b31014 - Ytringsfrihed i en globaliseret verden
Første mødegang
torsdag den 19.09.19 kl. 19:00 - 21:00
Adresse

Salen, Humlebæk Center 40, 3050 Humlebæk

Se på kort

Mødegange
1
Almen
DKK 150,00
torsdag den 19.09.19

Kl. 19:00 - 21:00

Med Flemming Rose

Humlebæk Center 40, 3050 (Salen)

Se på kort

Du har 2 hold i kurven

Kurven er tom