I øllets fodspor - med Allan Mylius Thomsen

...

Blandt bryggere, brændevinsbrændere og andet godtfolk

Øl har mennesket kendt til i omkring 7.000 år. Det ældste spor af øl i Danmark er næsten 5.000 år gammelt. Så da København opstod som stenalderlandsby på samme tid, har vore forfædre kendt den berusende drik. Byhistorikeren og ølskribenten Allan Mylius Thomsen tager os på en tur gennem det gamle København i øllets fodspor. Vi hører om klostrenes munke- og nonneøl, om hvordan kirkerne lejede bryggerudstyr ud til bryggere, der ikke havde råd til de dyre kobberkedler, og om det magtfulde Bryggerlaug, der bliver stiftet i 1525. På Christian IV's tid var der 116 bryggerier indenfor voldene i København, og alle drak øl, fra spædbørn til oldinge. Vi hører om de mange små bryggergårde, brygteknikken og også om det importerede øl, der ofte var af langt bedre kvalitet. Vi kommer forbi Carlsbergs vugge, besøger det eneste bryggeri, der i dag findes indenfor den gamle voldlinje. Her bliver der tid til en mulig drikkepause. Turen går derefter op i det gamle bryggerkvarter omkring Pisserenden, gennem Teglgårdstræde, hvor den første pilsnerøl blev brygget i Danmark. Vi starter på Gråbrødre Torv i det gamle København og slutter på Københavner Cafeen i Badstuestræde, hvor vi spiser stegt flæsk med persillesovs ad libitum.

Praktisk information

Alle drikkevarer for egen regning.

  • Nummer b11095 - I øllets fodspor - med Allan Mylius Thomsen
  • Start 26.10.17 kl. 17:00-20:00
  • Foredragsholder Allan Mylius Thomsen
  • Adresse Gråbrødretorv, Gråbrødretorv 1, 1154 (kort)
    Gråbrødre Torv
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 325,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
26.10.2017 17:00-20:00 Gråbrødretorv Allan Mylius Thomsen Kort

Foredragsholder

Allan Mylius Thomsen
byhistoriker og skribent

Thomsen stod i lære hos B&W i 1960'erne og blev senere uddannet reklametegner og manuskriptforfatter på Filmskolen. Under sin uddannelse på Filmskolen begyndte han at skrive om byhistorie i lokalaviser. Siden da har han lavet radio- og tv-udsendelser samt udgivet 28 bøger hovedsagligt om Københavns historie. Han fungerer også som turguide på Dyrehavsbakken og særligt på forskellige byvandringer i det historiske København med temaer som fx de berømte værtshuse Toga og Hviids Vinstue.