Kunst på kanten af krig - stærke europæiske strømninger (1874-1915)

...

5 tirsdage på Nivaagaards Malerisamling med cand.mag Peter Kær

LOF Øresund, Nivaagaard Malersamling og cand.mag Peter Kær byder velkommen til en række sprudlende foredrag hvor vi bl.a skal en tur igennem La Belle Époque og den tids stilretning Art Nouveau. Denne gang er der fokus på en af de mest spændende perioder i kunsten. Tiden fra 1874 frem til Første Verdenskrig. En tid der i kunsten omfatter og udtrykker både håb og undergang. Kunst på kanten af krigskatastrofen, hvor sandhed, ærlighed, tradition og skøhedsidealer er til debat.  Undervejs opdager vi de kunstneriske brud og konflikter, som er med til at forme den nutídige kunstopfattelse og de refleksioner over eget liv, som kunsten altid rummer

9. oktober : Impressionismen
Impressionismen opstod i april 1874, da en gruppe unge kunstnere i Paris var frustrerede over at at blive udelukket fra de officielle udstillingssteder. De besluttede sig for at afholde deres egen udstilling. Monet, Renoir, Degas, Pissarro, Sisley og Berthe Morisot var blandt de 30 kunstnere, der udstillede. Mange tillægger til de impressionistiske malere én særlig måde at male på, men det var langt fra tilfældet. Vi kigger på den forskellighed, der var i udtrykket, blandt de impressionistiske malere.

23. oktober: Art Nouveau 
Art Nouveau opstår i Paris i slutningen af 1880’erne. Med sin linjeornamentik og planteformer breder stilen sig i Europa i kunst, kunsthåndværk og arkitektur. En stil præget af tidens samfundsændringer, sorgløshed og fremskridtstro, men som også bliver næret af det forfald og den dekadence, som indrammer Europa i årene omkring Første Verdenskrig. En eksplosiv kreativitet, hvor vanvid og skønhed, lærdom og undergang, galskab og genialitet går op i en højere enhed indtil det hele kollapser.
Vi følger kunstnere som Hector Guimard, Antoni Gaudí, Alphonse Mucha og ikke mindst periodens store mester, Gustav Klimt.

6. november: Symbolisme og Postimpressionisme
Symbolisterne var de første kunstnere, der erklærede, at vores indre verden af følelser og stemning er kunstens sande motiv. Symbolismen erklærede sig først som en bevægelse i Frankrig i 1886, men havde inden da været synlig i den franske litteratur. Motiverne blandt symbolisterne indeholdt ofte referencer til følelseskriser, sygdom og død. Vi fokuserer på kunstnere som Paul Cezanne, Vincent van Gogh, Paul Gauguin, Odilon Redon og Edvard Munch.

20. november: Kunstens navle  - Paris omkring 1900
Paris har af flere omgange været centrum for udvikling af europæisk kunst. Vi zoomer ind på Paris omkring år 1900 og følger kunstnere som Picasso, Matisse, Derain, Modigliani og Legér. Disse kunstnere fik stor betydning for moderne kunst fremover. Vi kigger indenfor i deres ateliér og ser på, hvad de arbejdede med. 

4 december: Ekspressionismen  
Ekspressionismen, som den udviklede sig i Tyskland, i begyndelsen af 1900-tallet, var ikke en ensrettet billedestil, men mere et udtryk for en idelogisk holdning, hvor man betonede de subjektive følelser i verden. Der var tydelig formsmæssig inspiration fra de parisiske kunstnere, men der var en søgen mod det oprindelige og naturlige i en tid, hvor katastrofen lurer i form af første verdenskrig. Der var smæk på både farver og former. Vi fokuserer på de to kunstsammenslutninger Der Blaue Reiter og Die Brücke.

NB entre til museet 60 kr. per aften er IKKE inkluderet i prisen. Med årskort 250 kr.kommer du gratis ind og kan deltage i mange andre spændende arrangementer på Nivaagaards Malerisamling 

Skriv ved behov på venteliste så bliver du kontaktet hvis der er plads til flere

Praktisk information

Entre til museet 5 x 60 kr. (med grupperabat) er ikke inkluderet i prisen. Med årskort (250 kr.) kommer du gratis ind og får tilbudt andre fordele ift Malerisamlingen. Cafeen er åben fra kl. 17. Der er rabat til LOF deltagere på dagens folkekøkkenret. Bordreservation anbefales tlf. 53 85 10 17.

  • Nummer b21048 - Kunst på kanten af krig - stærke europæiske strømninger (1874-1915)
  • Start 09.10.18 kl. 19:30-21:30
  • Foredragsholder Peter Kær
  • Adresse Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 (kort)
    Den store sal inde i malerisamlingen
  • Lektioner 5,00
  • Priser
    Almen   DKK 750,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
09.10.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
23.10.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
06.11.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
20.11.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
04.12.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort

Foredragsholder

Peter Kær
cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling

Peter Kær er cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling. Desuden er han kendt som tv-vært for både underholdnings- og kunstprogrammer som 1000 års Dansk Kunst, Med Scavenius og Kær på tur i Kunsthistorien, De Uartige Kalkmalerier og senest Mord i Middelalderen.