Özlem Cekic - Hvorfor hader han dig mor?

...

Om samtalens nødvendighed

Özlem fortæller om sine møder med højreekstremisten, drengene fra Nørrebro, salafisten i Hizb uTahrir Moskeen, præsten fra Indre Mission og mange flere. Fælles for dem er, at de færreste vil snakke med dem, og mange vælger at overhøre deres argumenter, fordi de er svære at rumme og i nogle tilfælde ligefrem gør ondt at kende til. I dette ærlige og oplysende foredrag, der er baseret på Özlem Cekics nyeste bog ”Hvorfor hader han dig, mor?” får du indsigt i de grupper af mennesker som hun har opsøgt i forbindelse med udgivelsen af bogen
Tidligere var Özlem lammet af frygt, når hun f.eks. dagligt modtog hadefulde mails eller da hun systematisk blev chikaneret af en nynazist igennem en længere periode, men så valgte hun en anden strategi, nemlig dialogkaffe.
For ifølge Özlem er der ikke noget alternativ til samtale.
Kom og hør meget mere om disse møder, hvor fordommene, frustrationerne og hadet mod jøder, muslimer, danskere og homoseksuelle kommer fra, og hvordan man helt konkret kan bygge bro til mennesker, man ikke har et værdipolitisk fællesskab med.

  • Nummer b14060 - Özlem Cekic - Hvorfor hader han dig mor?
  • Start 19.03.18 kl. 19:00-21:00
  • Foredragsholder Özlem Cekic
  • Adresse Kulturværftet, Allégade 2, 3000 (kort)
    Store Scene
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 150,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
19.03.2018 19:00-21:00 Kulturværftet Kort

Foredragsholder

Özlem Cekic

Özlem Cekic har i dag lagt politik på hylden, men hun er stadig et politisk menneske, som brænder for at skabe vellykket integration, flere mønsterbrydere og brobygning mellem befolkningsgrupper. Özlem er en aktiv debattør, der med sine synspunkter om brobygning mellem mennesker på tværs af kulturelle forskelle er med til at sætte dagsordenen i den offentlige debat. Flere år i træk er Özlem blevet kåret som en af debattens top-meningsdannere og hun har mere end 85.000 følgere på de sociale medier.
Özlem har  været med til at sætte mange store dagsordener. Først i arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien, hvor hun som den første med minoritetsbaggrund blev valgt ind  i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse, og siden i rollen som folkevalgt politiker på Christiansborg, hvor hun især er kendt for at stå fast ved grundlæggende principper og værdier – også i modvind. Hendes stemme kan ingen tage fra hende, og Özlem er af den overbevisning, at hun uden for Christiansborgs vægge, nukan gøre endnu større forskel for et mere samlet Danmark, hvor alle bliver en del af det demokratiske fællesskab.
Foruden sine populære opslag på de sociale medier, hvor hun aktivt kommunikerer med sine følgere, er hun fast klummeskribent på Politiken og Ekstrabladet. Og så bruger hun ikke mindst sin stemme til at forstå, lytte, mødes og tage dialogen medfolk ”derude” i offentligheden – på private såvel som offentlige arbejdspladser, foreninger, skoler m.v., hvor hun er en populær og afholdt foredragsholder. 
Özlem Cekic er forfatter til flere bøger, og udkommer til august 2017 med en bog om brobygning. Derudover har hun skrevet selvbiografien ”Fra Føtex til Folketinget” – en historie om at komme fra en arbejderfamilie og ende i magtens centrum. Endelig er hun børnebogsforfatter til en serie af bøger om pigen Ayse som sætter fokus på de udfordringer en pige med minoritetsrødder oplever i en dansk hverdag.

Se underviserens hjemmeside