Videnskabens Visioner om Virkeligheden - 6 forelæsninger i forår 2018

...

Mød forskerne - og bli viis!

Få mere at vide om dig selv og den verden vi lever i. 
Hvad har principielt og konkret hidtil bevirket og styret den fysiske forsknings fremskridt? Var det resultatet af en systematisk søgen efter at finde naturens godt skjulte sandheder eller af tilfældigheder og socialaktivitet kombineret med rationel fordeling af tildelte forskningsmidler? Vi tager udgangspunkt i fysikkens forskningsmæssige fremgang – også for at se, om der er noget vi kan lære om os selv og vore muligheder i en virkelighed med stedse større udfordringer – og muligheder. Fremtrædende forskere får ordet og lægger op til debat. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen i samarbejde med Kulturhøjskolen Hørsholm-Rungsted

11. januar - Fra klassisk fysik til Einsteins relatvitetsteorier 
Jan Westenkær Thomsen, professor ved Niels Bohr Institutet
Den klassiske fysik tog udgangspunkt i en virkelighed med rum og tid som faste størrelser, men så kom Einstein med sine kontroversielle relativitetsteorier, der indebar en kosmologi med rum og tid som noget relativt. Men er alt i virkeligheden relativt? Vi er tilbøjelige til at tro, at vi ved, hvad tid er, fordi vi kan måle den, men hvad er tid, og hvordan måler vi tid? Har tiden en begyndelse, en pil eller retning? Eller er det blot noget, som vi siger?

25. januar - Hænger CERNs målinger og modellerne sammen? 
Jørgen Beck Hansen, lektor ved Niels Bohr Institutet
Hvad kan vi forvente af ny viden om virkeligheden fra de eksperimentelle aktiviteter, der foregår i CERN for tiden: Et gennembrud, der understøtter Standardmodellen, betydelige korrektioner af modellen eller alternative modeller og forklarende teorier, der kan kaste nyt lys over den forunderlige verden, som vi alle er en del af? Kan vi forvente opdagelser og frembringelser af teknologiske innovationer i lighed med dem, som tidligere fremkom som biprodukter af den teoretiske forsknings teorier og eksperimenter?

08. februar - Kvantemekaniske metoder og molkeylær biofysik 
Henrik Georg Bohr, Center of Computational Bio-Physics
Introduktion af kvantemekaniske beregningsmetoder har kastet nyt lys over de fantastiske molekylære og fysiske processer, som foregår inde i den levende celle. Men kan de beskrives på en måde, så også almindelige mennesker kan fornemme, at her er der banet nye veje til at forstå de matematiske og mirakuløse livsprocesser, som involverer DNA-molekylerne og de proteinstrukturerne i de biologisk væv og celler. Hvilken betydning har det for forståelse af et sygdomsbillede. Hvilken udvikling er der ved at ske i den molekylære bio-fysik?

22. februar - Livets begyndelse og termodynamikkens 2. lov
Silas Boye Nissen, forsker ved Niels Bohr Institutet
Er livet opstået tilfældigt og i strid med termodynamikken? Vi ser på livsprocesserne i lyset af matematisk-materialistisk fysik med fokus på den tidlige forsterudvikling beskrevet gennem fire simple matematiske regler. Videnskaben kan måske ikke løse naturens ultimative mysterium, af den simple grund, at vi selv er en del af naturen, og derfor selv er en del af det mysterium, som vi prøver at løse. Vi ser alligevel store fremskridt, når vi prøver at anvende kvantemekaniske tilgange til den bio-fysiske virkelighed.

08. marts - Koden er knækket 
Jens Trenckner, konsulent, cand.mag.
Præsentation af en kombineret personligheds- og kommunikations-model. Kropssprog, sprog og stemme passer ind i hinanden i sindrige mønstre, der igen passer ind i vores langtidsadfærd. Blot et par timers indsigt i modellen lærer os nogle meget vigtige ting: Vi får set vores egen adfærd fra helt nye vinkler. Vi får set, hvor vi ligner andre, og hvor vi er forskellige fra dem. Vi kommer til at erkende, at der en meget, vi aldrig vil kunne ændre ved andre personer, og vi bliver mere tolerante over for omverdenen. På længere sigt kan indsigt i modellen bruges til meget - personligt og i erhvervslivet: Samarbejde, salg, ledelse.

22. marts - Fra atom til civilisation
Uffe Gråe Jørgensen, universitetslektor, Niels Bohr Institutet
Det må være stjerneklart for enhver, at forudsætningerne for livet er eksistensen af stoffet, rummet, tiden og naturlovene, men hvordan startede det hele? Begyndte det hele med ingenting, der så blev til alt, eller var der noget før? Siden Universets opståen ved Big Bang har stoffet udviklet sig mod højere og højere organisation og er kulmineret i det utrolige mirakel, som vi kalder liv. Var denne udvikling blot en naturlig konsekvens af stjernedannelse og stoffets selv-organisation? Hvordan opstod vandet og livet her på Jorden? Vi ser nærmere på universets gåder, for måske er der fortsat noget, der venter på at blive set og forstået af os!

 

Praktisk information

Rækken består af ialt 12 forelæsninger 6 i efterår 2017 (Hold b11000) og 6 i forår 2018. (b14007) Der tages forbehold for mulige programændringer.

  • Nummer b14007 - Videnskabens Visioner om Virkeligheden - 6 forelæsninger i forår 2018
  • Start 11.01.18 kl. 19:00-21:00
  • Foredragsholder Bent Raymond Jørgensen
    Anni Buhr
    Jan Westenkær Thomsen
    Jørgen Beck Hansen
    Henrik Georg Bohr
    Silas Boye Nissen
    Jens Trencker
    Uffe Gråe Jørgensen
  • Adresse Rungsted Skole, Østre Stationsvej 1 A, 2960 (kort)
    Auditorium
  • Lektioner 6,00
  • Priser
    Almen   DKK 775,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
11.01.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Jan Westenkær Thomsen Kort
25.01.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Bent Raymond Jørgensen Kort
25.01.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Jørgen Beck Hansen Kort
08.02.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Henrik Georg Bohr Kort
22.02.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Silas Boye Nissen Kort
08.03.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Jens Trencker Kort
22.03.2018 19:00-21:00 Rungsted Skole Kort

Foredragsholder

Bent Raymond Jørgensen
mag.art. Center for Kvanteprotein, DTU

Underviser bl.a. på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og på Niels Bohr Instititutet (NBi). Han er redaktør på artikelsamlingerne "Videnskaben eller Gud",  "Maskinen skabt i Menneskets BIllede", "Fysikkens Filosofi" og senest "Danmarks Fremtid - vækst, velfærd og værdier står på spil". Han er desuden manden bag udfordrende artikler som "Mennesket vil tabe kampen mod uret", "På svimlende rejse i tid og rum" og "Kan tro og viden forenes?"

Foredragsholder

Anni Buhr

Foredragsholder

Henrik Georg Bohr
Professor

Center for Kvanteprotein (QuP)
Institut for Fysik, DTU
Molekylær biofysik specielt beregning af elektroniske strukturer og spektroskopi af større biomolekyler, omfattende kvantefysik, avanceret matematik, og molekyle-orbital-teori.

Foredragsholder

Uffe Gråe Jørgensen
Lektor ved Niels Bohr Institutet

lektor, astrofysik og planetforskning ved NBi

Foredragsholder

Jørgen Beck Hansen
Lektor ved Niels Bohr Institutet

Lektor, Eksperimentel subatomar fysik ved NBi

Aktuel forskning:
Partikelfysik
To boson fysik ved ATLAS detektoren på CERN
Præcisionsmålinger af nye bosonvekselvirkninger indenfor rammerne af effektive lagrangetætheder og anormale boson-koblinger.
Ny fysik ud over standard modellen med fokus på Higgsløse og gravitationsinspireret udvidelser.

Interesseområder:
Partikelfysik på kanten til det ukendte
GRID
High performance computing

Primære forskningsområder:
Partikel kollisioner ved høj energi
Præcisionsmåling af Standard Modellen
To-boson fysik
Effektive lagrangetætheder
Søgning efter ny fysik ud over Standard Modellen

Undervisnings- og vejledningsområder:
Partikelfysik
Partikelfysik detektorer
Statistiske metoder
Kompleks dataanalyse
e-science

Foredragsholder

Jan Westenkær Thomsen
Lektor ved Niels Bohr Institutet

Lektor atom,molekyl-  og optisk fysik under indflydelse og anvendelse af kvantefysik

Foredragsholder

Silas Boye Nissen
Forsker ved Niels Bohr Insitutet

Foredragsholder

Jens Trencker
Konsulent, cand.mag.