Moderne kunst - før og nu. 5 tirsdage med cand.mag Peter Kær

...

Hvor kommer den fra (1980erne) og hvor er den på vej hen?

Bliv bedre til at se og forstå moderne kunst. I dette forløb ser vi på helt dugfriske værker og dykker også tilbage til firserne, for at få en sammenhængende forståelse for de tendenser og strømninger, der er i spil i kunstens mere og mere spraglede univers. Undervejs opdager vi kunstneriske greb, brud og konflikter, som er med til at forme den nutidige kunstopfattelse og de refleksioner over vores eget liv, som kunsten altid rummer. Foredragsrækken gennemføres i samarbejde mellem LOF Øresund og Nvaagaards Malerisamling

6. marts: Nutidskunstens scene
De internationale udstillinger, biennaler og art fairs spiller en større og større rolle for forståelsen af samtidskunstens puls. Med udgangspunkt i de to væsentligste udstillingsevents i Europa - Venedig Kunstbiennale og Documenta 14 i Kassel - tegnes et billede af kunsten lige nu, og vi dykker ned i historien bag selve udstillingsmediets betydning.

20. marts: At forstå samtidskunsten og de brølende 80'ere
Vi vender blikket bagud mod kunsthistorien for at forstå nogle af de kim og udviklingstendenser, der er i nutidskunsten. Derudover ser vi på den internationale kunstscene i 1980'erne med fokus på relevante kunstnere som Cindy Sherman, Jeff Koons, Richard Prince, Georg Baselitz og Anselm Kiefer. Vi snuser også til de unge vilde i både Tyskland og Danmark.

3. april: Markante nybrud i 90'erne og 00'erne
De seneste 30 år er der kommet mere og mere fokus på kunstens potentiale - både politisk, sociologisk og økonomisk, men også det reflekterende og meditative aspekt af den. Det ser vi på. Vi kigger også på det oplevelsesøkonomiske aspekt i den del af kunsten, der appellerer til gæstens aktive deltagelse i kunstværkets realisation. Vi kommer forbi kunstnere som Felix Gonzalez-Torres, Christian Boltanski, William Kentridge, Damien Hirst, Hans Haacke, Olafur Eliasson og Chiharu Shiota.

17. april: Væsentlige værker og kunstnere i 2010erne
Listen er lang over kunstnere der i 2010erne gør sig bemærket i forskellige retninger. Installationskunst, hvor man svømmer helt hen, a la Yayoi Kusamas Infinity Mirrored Room. Pussy Riot, der med den politisk ladede musikvideo Punk Prayer - Mother of God, Chase Putin Away! sætter debat og mærker konsekvens. Den anerkendte og prisbelønnede Susan Sze, der med fantasi og mange materialer skaber de forunderligste mikrouniverser. Det bliver en spændende rejse. Martynka Wawrzyniak og Ai Weiwei vil også få fokus denne aften.

1. maj: Dansk samtidskunst - lige nu
Hvor står dansk samtidskunst, hvem er de mest markante profiler på kunstscenen i kunstbilledet lige nu, og har nationalitet overhovedet betydning for kunsten i dag? Udover internationalt anerkendte kunstnere som Sergei Jensen, Superflex, Kirstine Roepstorff og Elmgren & Dragset, gennemgås en række danske kunstnere, der repræsenterer interessante spor og tendenser i kunsten her og nu.

NB entre til museet 60 kr. per aften er IKKE inkluderet i prisen. Med årskort 250 kr. kommer du gratis ind og kan deltage gratis i mange andre spændende arrangementer på NIvaagaards Malerisamling 

Skriv ved behov på venteliste så bliver du kontaktet hvis der er plads til flere

Praktisk information

Entre til museet 6 x 60 kr. ( med grupperabat) er ikke inkluderet i prisen. Med årskort (250 kr.) kommer du gratis ind og får tilbudt andre fordele ift Malerisamlingen. Cafeen er åben fra kl. 17. Der er rabat til LOF deltagere på dagens folkekøkkenret. Bordreservation anbefales tlf. 53 85 10 17.

  • Nummer b14030 - Moderne kunst - før og nu. 5 tirsdage med cand.mag Peter Kær
  • Start 06.03.18 kl. 19:30-21:30
  • Foredragsholder Peter Kær
  • Adresse Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 (kort)
    Den store sal inde i malerisamlingen
  • Lektioner 5,00
  • Priser
    Almen   DKK 675,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
06.03.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
20.03.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
03.04.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
17.04.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort
01.05.2018 19:30-21:30 Nivaagaards Malerisamling Peter Kær Kort

Tilmeld dig LOF's nyhedsbrev

Inspiration til kurser og oplevelser. Udsendes på mail ca. 1 gang om måneden.

Tak, du er nu tilmeldt LOF's nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udsendes på mail ca. 1 gang om måneden. Du kan altid afmelde dig igen ved at sende en mail til nyhedsbrev@lofkurser.dk.

Facebook

LOFkurser er på Facebook. Følg debatten og vær med til at præge LOF med dine meninger, holdninger og input.