Lær din krop at kende. Hvor har du brug for at blive afspændt, og hvor har du brug for at blive styrket? Rolige strækøvelser for bindevævet øger smidigheden og fleksibiliteten.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN Vi veksler mellem blide flow og stille stræk i stående, siddende og liggende øvelser. Vi åbner langsomt op for stivhed i kroppen og fremmer ledmobiliteten og smertelindring. Kroppens elastikker hydreres og genvinder langsomt deres elasticitet.
Vi nulstiller nervesystemet, og når vi sænker farten, sker der noget kraftfuldt – vores nervesystem skifter fra "kamp-eller-flugt" til "hvile-og-fordøjelse."
Vi øver os i at være bevidste om vores vejrtrækning, og hvordan vejrtrækningen kan hjælpe os til at spænde af i muskler og led. Og vi øver os i at være til stede lige nu, lige her.
Der afsluttes med liggende afspænding og en guidet kropsscanning eller meditation med selvomsorg i fokus.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL Alle kan deltage på dette hold. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.
START NÅR DU VIL Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.