På dette hold vil du få et endnu større kulturelt kendskab til de fransktalende lande i verden. Du har fulgt et begynder hold i fransk eller har allerede et godt kendskab til det franske sprog.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Dette fransk B2 hold er for dig, der er rimelig selvstændig. Nye deltagere der er (lidt) øvede er velkomne.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Med bogen Début 3 af Vibeke Gade og forskellige tekster fra diverse undervisningsmaterialer, videoer, og lydfiler øver vi udtalen og lærer om franske samfundsforhold.
Med udgangspunkt i Grammaire Progressive du français Intermédiaire (CLE International) arbejder vi med grammatik for at understøtte sprogindlæringen.
Afvent med at købe materiale, til du har været til første mødegang.
Vi fortsætter med at træne din udtale ved hjælp af diverse øvelser, og vi vil desuden arbejde videre med den franske grammatik. På fransk B2 er du selv med til at bestemme kursusindholdet. Undervisningen tilrettelægges i fællesskab mellem deltagere og lærer alt efter deltagernes ønsker og behov, med udgangspunkt i holdets niveau og mål.
HVAD FÅR DU UNDERVISNING I
Vi vil læse og tale om aktuelle emner fra de fransktalende nyhedsmedier, og vores fokus er på, at du bliver endnu bedre til at forstå det talte sprog således, at du kan blive endnu bedre til at formulere dig.
I begyndelsen af året beslutter gruppen, hvilke tekster og emner vi vil læse. I denne gruppe har vi f.eks. læst La Leçon af Eugène Ionesco, Les Années af Annie Ernaux, la P----- respectueuse af Jean Paul Sartres, flere af le Petit Nicolas' eventyr af Sempé og Goscinny, noveller af Jean Christophe Ruffin og L'Anomalie af Hervé le Tellier.
Nogle gange arbejder vi også ud fra radioprogrammer, sange eller emner, som interesserer kursisterne. Hvis vi i løbet af vores arbejde finder ud af, at den tekst, vi er begyndt på, ikke interesserer os så meget, eller er for ambitiøs til vores niveau, så prøver vi noget andet.
Hvis du er ny på holdet, så afvent med at købe materiale, til du har været til første mødegang.
Tag en sprogtest og find dit niveau på LOFkurser.dk
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 838,00 1.675,00
Info
Nummer
46552Første mødegang
torsdag 04.09.2025, kl. 17.15Adresse
Skolen i Bymidten, Marienlyst Allé 2, 3000 (Bygning 11, etage 2, lokale 09)