LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookHoldet er egnet for seniorer. Du kan forøge din smidighed, flytte grænser og
forny dine kræfter. Yoga er øvelse i koncentration, smidighed, styrke og
udholdenhed for begge køn i alle aldre. De klassiske yogaøvelser stimulerer og
styrker de indre organer og holder alle kropsfunktioner sunde. Du lærer at rette
kroppen op og slippe af med vanespændinger og stivhed. En vigtig del af yogaen
er kropsbevidsthed og bevidsthed om åndedrættet.
Du lærer øvelser, som
kan styrke og stimulere nakke og ryg. Åndedrætsteknik indgår i undervisningen
sammen med forskellige afspændingsmetoder.
Yogaundervisning er forskellig fra lærer til lærer. Det kan derfor anbefales at kontakte yogaunderviseren for nærmere information om indhold og metode.
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette
almindelige aftenskolehold.
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der
tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2,
rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som
handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens
vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
Yogalokale, Torupvejen 156, 3390 Hundested