LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på Facebook
Du har valgt dette A1-kursus, fordi du synes, at italiensk er et dejligt sprog, og du gerne vil udvide dit kendskab til sproget og til Italiens kultur og traditioner. Du foretrækker også at møde din lærer og dine medkursister online.
Kursets formål er bl.a., at
-du lærer at tale om indkøb
-du lærer at beskrive dit hjem
-du lærer at tale om rejser og fritid
-du lærer at bestille mad og drikke
-du kan fordybe dig i sprogets regler
Materiale til kurset
Du skal bruge din læsebog Passaparola 1 og de tilhørende Skriftlige Øvelser til Passaparola 1. (Hvis du er ny på holdet, kan du købe dem via forlaget Systimes hjemmeside, på andre sider på nettet, eller hos din boghandler). Vi gennemgår kapitlerne 5-10.
Læreren sender dig også filer med andet materiale (tekster til tasks, sangtekster, avisartikler, krydsogtværs, mm.), eller links til indhold på nettet.
Andet information om kurset:
Vi mødes i halvanden time om ugen, men du skal også afsætte mindst to timer til at læse lektier.
Det er altid godt at møde forberedt i timerne, da det fremmer progressionen og giver den dejlige succesoplevelse, der holder motivationen højt.
Mød også op i godt humør, med en positiv ånd og velvillig til at dele dine italiensktimer med andre, både når vi arbejder i plenum eller i mindre grupper. Tag indlæringen alvorligt, men også med et smil.
Jeg glæder mig til at møde dig og dit hold til mange lærerige timer i det italienske sprogs tegn.
Dette hold startede i efteråret 2020
LOF's online fjernundervisning i italiensk er intensiv undervisning på små hold, hvor der er plads til at alle kan komme til orde og øve sproget. Samtidig får man skriftlige øvelser, så man både træner sproget mundtligt og skriftligt.
Før holdet starter vil man modtage et link til kurset og introduktion i hvordan det teknisk fungerer.
Via ZOOM Bemærk ændret mødedag og tid i forhold til først annonceret. Vær opmærksom på at der kan være udgifter til bøger eller andre undervisningsmaterialer.
Online undervisning ,