Fotokursus: Lær dit kamera at kende - med hjælp fra AI

Foto lær dit kamera at kende med AI
HansHenrikwide.jpg

Underviser

Hans-Henrik Jensen

Fotokursus: Lær dit kamera at kende - med hjælp fra AI

Kamerahold i Hillerød

Hvis du er nysgerrig på, hvordan AI kan hjælpe dig med at forstå dit kamera og lære det bedre at kende, så er dette kursus skabt til dig.

Kurset fokuserer på brugen af kunstig intelligens som støtte i den tekniske læringsproces.
Med udgangspunkt i dit eget kamera lærer du, hvordan AI kan hjælpe dig med at forstå kameraets funktioner. Ved at vise forskellen mellem de forskellige indstillinger og programmer trin for trin og forklares de tekniske begreber på en enkel måde.
Du får indsigt i, hvilke programmer der fungerer bedst og hvilke typer billeder de egner sig til.

AI bruges undervejs til at forklare sammenhængen mellem kameraets indstillinger og det færdige resultat, så teknikken bliver lettere at forstå i praksis. AI kan også hjælpe med at analysere eksponering og kameraindstillinger samt fejlfinding.

Du kommer til at arbejde med:
Kameraet og objektivets opbygning

Forskellige indstillinger og funktioner

AUTO kontra Scene (motivprogrammer)

Eksponeringstrekanten, ISO, blænde og lukkertid

Manuel indstilling og halvautomatiske programmer

Fokusering, lysmåling og hvidbalance

Kurset er meget praktisk anlagt med masser af øvelser. Der indgår desuden en fototur, hvor vi giver hinanden feedback på de billeder vi har taget.

Kurset kombinerer praktiske øvelser med brugen af AI-værktøjer, så du får en mere forståelig og struktureret tilgang. Du behøver ikke kende til AI på forhånd – nysgerrighed og lysten til at fotografere er nok.

Du skal have adgang til en chatbot på din mobil – en gratis version er ok.

Bemærk at kurset ikke er et AI-kursus, men en måde at bruge AI på.

Medbring dit digitale kamera og et fuldt opladet batteri. Dit kamera skal kunne tage billeder på både manuel indstilling og halvautomatiske programmer.

Billederne tages primært udendørs, så husk tøj der passer til årstiden.
Ingen forkundskaber kræves.

Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf. Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden. Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, AVG, på Voksen Pædagogisk Center. Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde

 

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 1.064,00

Info

Nummer

56705

Første mødegang

lørdag 06.02.2027, kl. 09.30 - 15.45

Sidste mødegang

søndag 07.02.2027, kl. 09.30 - 15.45

Antal mødegange

2 mødegange

Adresse

Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400, Hillerød (Lok. 2, st.tv.) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk