Mange undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har stor betydning for ældre voksnes livskvalitet. Hvis man som ældre voksen ikke allerede er i gang, giver det rigtig god mening at komme i gang med alsidig motion for at styrke hele kroppen.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN Undervisningen består af opvarmning, muskeltræning, smidighedstræning af muskler og led samt koordination; herunder balance, reaktionsevne, rytme og rumorientering.
Der er musik til opvarmningen og til nogle af øvelserne.
Hver gang afsluttes med udstrækning og afspænding.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL Motion for seniorer er både for trænede og utrænede. Indholdet bliver tilpasset så alle kan være med og der bliver taget hensyn til den enkelte.
Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold. Der kan max. være 10 deltagere på holdet. Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.
START NÅR DU VIL Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.