Ryge- og nikotinstop

Rygestop

Underviser

Baha Al-asadi

Ryge- og nikotinstop

Få hjælp til at stoppe med rygning og nikotin

Det er nemmere at stoppe med at ryge og vænne sig af med nikotin, hvis man får den rigtige støtte. LOF's kurser i rygestop/nikotinstop er gruppeforløb, hvor man gensidigt støtter hinanden. Forløbet er bygget op efter Kræftens Bekæmpelses retningslinjer. Det er en velafprøvet metode, med gode resultater. 

FORLØBET
De første mødegange bruges på at forberede sig grundigt til nikotinstoppet: Man afklarer sin motivation og forbereder sig på, hvordan man skal takle trangen til nikotin. Man afklarer motiver for at ryge eller tage andre nikotinprodukter og får viden om afhængighed, abstinenser og nikotinerstatning.

Et par gange inde i forløbet aftales en stopdato.

De sidste mødegange er en støtte til at fastholde stoppet. Man får viden om humørsvingninger, stress og sundhed, forebyggelse af tilbagefald og nedtrapning af nikotinerstatning. Til sidst forberedes tiden fremover.

1. uge: Start på forberedelsen: Introduktion til kurset, afklaring af motivation.
2. uge: Forbered selve stoppet: Afhængighed, motiver for at ryge eller bruge andre former for nikotin, abstinenser og nikotinerstatning. Stoppet aftales som udgangspunkt på en dato, der ligger mellem anden og tredje mødegang.
3. uge: Hjælp til at håndtere risikosituationer: Risikosituationer, belønning, netværk.
4. uge: Fasthold stoppet: Risikohåndtering, nikotinstop og sundhed, fysisk aktivitet, humørsvingninger, stress.
5. uge: Hjælp til fremtiden: Mad, forebyggelse af tilbagefald, nedtrapning af nikotinerstatning.
6. uge: Forberedelse af tiden fremover

DELTAGERNE
Kurset er for alle, der ønsker at stoppe med at ryge eller afvænne sig med nikotin, hvad enten det er første gang du forsøger at stoppe eller, du før har forsøgt.

Kurset består i et gruppeforløb, hvor deltagerne gensidigt kan støtte hinanden.

NIKOTINSTOP OG NYE VANER
På LOF’s kurser i ryge- og nikotinstop har vi særligt fokus på, hvordan man lader nye gode vaner komme til, som kan være med til at fastholde stoppet.

Når du er tilmeldt kurset, har du mulighed for samtidig at deltage på et af LOF's motionshold.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Borger i Fredensborg

DKK 0,00

Borger i Hillerød

DKK 0,00

Info

Nummer

52929

Første mødegang

torsdag 26.02.2026, kl. 17.00

Antal mødegange

6 mødegange

Adresse

Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 (Lok. 1, st.tv.)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk