Kor

Alle har en stemme! Sang bringer glæde og samvær, uanset om du vil synge eller blot udforske din stemme.

LOF Demenskor – glæde, fællesskab og musik for alle

Hos LOF tilbyder vi demenskor i Helsingør og Hørsholm – et hyggeligt og inkluderende kor, hvor sang og musik bringer glæde, gode minder og fællesskab, selvom hukommelsen ikke altid er, hvad den har været.

Musik har en unik evne til at nå følelser og erindringer, der sidder dybt i kroppen, og det gælder især for mennesker, der lever med demens. Sangen vækker minder og skaber glæde, og deltagelse i kor kan derfor være med til at styrke trivsel og livskvalitet.

Kor for alle – også sammen med pårørende

Vores demenskor er åbent for alle, der har lyst til at synge i fællesskab. Man er velkommen til at følges med en pårørende, som også kan deltage aktivt i korsangen, hvis ønsket. Det skaber trygge rammer og mulighed for samvær gennem musik.

Inspireret af DR’s tv-serie “Demenskoret”

LOF Øresund har etableret korene i Hørsholm og Helsingør med inspiration fra DR’s populære tv-serie Demenskoret. Her får deltagerne mulighed for at opleve glæden ved fællessang, styrke sociale relationer og nyde musik i et positivt og støttende miljø.


Kontakt LOF Øresund for at høre mere om tilmelding til demenskor i Helsingør og Hørsholm, og oplev hvordan musik kan bringe smil og samvær ind i hverdagen.

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email