Anne Hjernøe: Når livet slår en kolbøtte
Anne Hjernøe: Når livet slår en kolbøtte
Et spændende foredrag i Helsingør
De fleste af os har prøvet at stå i en alvorlig livskrise, og har du ikke, ja så kommer du helt sikkert til det en dag.
Med udgangspunkt i sit eget liv fortæller Anne Hjernøe om, hvad der sker med os, når vi bliver ramt af en livskrise.
Hvordan ruster man sig mod livets udfordringer?
Hvordan kommer man helskindet igennem en krise?
Og hvordan lander man bedst muligt på fødderne igen?
Anne Hjernøe fortæller i dette foredrag levende om, hvad hun selv har gjort i de perioder af livet, hvor tæppet blev trukket væk under hende.
Om at blive fyret og finde sin vej
Om at være så tæt på stress, at hun endte på briksen hos lægen
Om at have sygdom og døden alt for tæt på
Om at komme igennem sorg og finde glæden i de små ting
Og om at lande på fødderne igen og tage sit liv op til revision
Foredraget tager bl.a. udgangspunkt i Annes bog 'Hvis jeg kan gøre noget'. I bogen taler Anne åbent om den sorg, der ramte hende, efter hun mistede sin mand. Den rækker ud til dem der har mistet, og appellerer til dem der står ved siden af og er usikre på, hvordan de skal reagere.
Foredraget varer ca. en time og derefter er der sat god tid af til at debattere, stille spørgsmål og udveksle erfaringer.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 195,00
Info
Nummer
53001Mødegang
mandag 23.11.2026, kl. 17.00 - 18.30Antal mødegange
1 mødegangAdresse
Kulturværftet, Allégade 2, 3000, Helsingør (Store Scene) Se på kort