Kærs kunstklassikere - Italien
Italiensk kunst – fra renæssancens lys til nutidens refleksion
Foredragsrække over 5 gange.
I denne foredragsrække tager Peter Kær os med på en rejse gennem 700 års italiensk kunsthistorie – fra renæssancens værksteder i Firenze til den konceptuelle kunst i det moderne Italien. Der præsenteres kunstnere, idéer og epoker, der har præget både italiensk og vestlig kunst.
Vi kommer omkring nogle af de store mestre i den italienske kunst - fra Giotto og Masaccio til da Vinci, Botticelli og Michelangelo – og ser, hvordan deres værker formede synet på mennesket og verden.
Rækken er ikke en traditionel kronologisk gennemgang. Hver gang er opbygget som en todelt erkendelse: først en central kunstner eller et værk fra den valgte periode, derefter en yngre eller senere kunstner, der udfordrer eller viderefører traditionen. Det kan være en markant italiensk kunstner eller en dansk kunstner, der har arbejdet i Italien. Den todelte tilgang skaber nye perspektiver på tværs af tid og geografi.
Foredragene retter ikke kun opmærksomheden mod kunsten og kunstnerne, men inviterer også til debat om de filosofiske temaer, der gennemsyrer kunsten. Vi udfordrer hinanden til refleksion over, hvordan kunsten former vores forståelse af verden, skønhed og mennesket.
Foredragsrækken henvender sig til alle, der ønsker at forstå kunsten som en levende og kontinuerlig dialog om tid, stilarter og nationaliteter. Da mange af værkerne stadig kan opleves i dag, vil foredragene også inspirere til egne kunstoplevelser i det historiske og nutidige Italien.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 895,00
Info
Nummer
58550Første mødegang
tirsdag 12.01.2027, kl. 19.00 - 21.00Sidste mødegang
tirsdag 09.02.2027, kl. 19.00 - 21.00Antal mødegange
5 mødegangeAdresse
Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000, Helsingør (Store sal) Se på kort