Svensk for danskere ONLINE - overvind sprogbarrieren

Svensk

Svensk for danskere ONLINE - overvind sprogbarrieren

Online holdundervisning i realtid

Slår du over i engelsk, når du skal tale med en svensker?

På dette kursus vil du lære at overvinde sprogbarrieren, så du kan kommunikere med vores svenske naboer.

HVAD LÆRER DU?
På dette kursus i svensk for danskere handler det ikke så meget om at lære at tale svensk korrekt, men du lærer at gøre dig forståelig og selv at forstå svensk.

Dansk og svensk er tæt beslægtet, så med lidt træning og fokus på lyde og de ord, som kan drille, kan man let lære at forstå hinanden.

På holdet vil vi sammen udforske forskellene mellem sprogene. Vi arbejder med forskelle i udtale af ordene med eksempler, som tit driller. Vi vil også gennemgå de ’falske venner’ i sproget, altså ord der lyder næsten ens på svensk og dansk, men i virkeligheden betyder noget helt forskelligt.

Undervisningen vil foregå på en blanding af dansk og svensk, alt efter hvor svært eller let deltagerne har ved at forstå svensk i starten.

Välkommen till andra sidan av sundet!

DIN UNDERVISER
Underviser på holdet er Yvonne Rosell. Yvonne er født i Småland i Sverige, opvokset i Halland og har boet flere år i Lund. Nu bor og arbejder hun i Danmark, og som svensker i Danmark interesserer hun sig for forskellene mellem de to skandinaviske sprog og for hvordan, vi bedre kan forstå hinanden.

HVEM ER KURSET HENVENDT TIL?
Kurset er for alle danskere, der gerne vil lære om det svenske sprog. Måske vil du gerne forstå svensk bedre, måske irriterer det dig, at svenskere nogle gange slår over i engelsk, fordi de ikke kan forstå hvad du siger.

Kurset er også for dig der bare synes at sproglige finurligheder er sjove – og ved at lære svensk for danskere bliver du mere opmærksom på nuancerne i det danske sprog. 

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN PÅ ET ONLINE SPROGKURSUS?
Undervisningen foregår som online fjernundervisning i realtid.

Vi mødes via onlineplatformen Zoom, og undervisningen foregår som klasseundervisning med en blanding af fælles gennemgang, dialog og gruppeøvelser. Næsten som hvis man sad i samme lokale.

Før holdet starter, vil du modtage et link, som du blot skal klikke på for at deltage. Det er let at være med via en computer eller tablet, så du behøver ikke at have erfaring med online kurser på forhånd.

Vi afholder løbende små gratis introduktionskurser, hvor vi tester teknikken og introducerer til de forskellige funktioner i Zoom. Læs mere og tilmeld dig på LOFkurser.dk.

EFFEKTIV UNDERVISNING PÅ ET LILLE HOLD
Når man lærer et sprog, er det vigtigt at have tid til spørgsmål og til at øve sproget. Derfor er der maximum 10 deltagere på holdet.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 1.925,00

Info

Nummer

56529

Første mødegang

tirsdag 26.01.2027, kl. 17.00 - 18.30

Sidste mødegang

tirsdag 18.05.2027, kl. 17.00 - 18.30

Antal mødegange

13 mødegange

Adresse

Online undervisning, , (Zoom1) Se på kort

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen til LOFnet

Log ind med din mail, så modtager du en engangskode.
Hvis du mod forventning ikke modtager engangskoden,
skal du kontakte lof@lof.dk