Græsk B1 øvede ONLINE
Græsk B1 øvede ONLINE
Online holdundervisning i realtid
Lær græsk hjemmefra med LOF's online kursus i nygræsk. Det er et kursus for dig, der gerne vil lære blive endnu bedre til græsk, så du fx kan kommunikere med de grækere, du møder, næste gang du er på rejse i det smukke Grækenland.
HVAD LÆRER DU?
På dette græskkursus for let øvede og øvede arbejder vi videre med sproget både skriftligt og mundtligt. Vi øver grammatik, læser tekster og sørger for at træne den mundtlige kommunikation så meget som muligt. Det er et hyggeligt hold, hvor vi ved, at man lærer sprog bedst i en god og afslappet stemning.
DIN UNDERVISER
Din underviser på holdet er Eugenia Kyriakopoulou. Eugenia er selv græker. Med en universitetsgrad i engelsk og spansk og en lang erfaring som sprogunderviser er hun en sikker guide for dig, der vil blive bedre til græsk. Du kan læse mere om Eugenia her: Græskunderviser Eugenia Kyriakopoulou.
HVILKE UNDERVISNINGSMATERIALER BRUGER VI?
Undervejs i undervisningen bruger vi forskellige tekster og øvelser. Bl.a. bidrager din lærer Eugenia med eget materiale.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL?
Dette B1-kursus i nygræsk er for let øvede og øvede. Du kan sikkert allerede bøje enkle verber i nutid og kender til bøjningsreglerne i datid. Du kender nok også til navneordenes bøjning i nominativ og akkusativ.
Kurset er for dig der allerede kan kommunikere i enkle sætninger og fx ved, hvordan man hilser på hinanden, hvordan man fortæller lidt om sig selv, bestiller mad på en restaurant, bestiller billetter og hvordan man udtrykker sig, når man vil beskrive sin hverdag.
Du kan læse mere om de forskellige niveauer via linket her Find dit sprogniveau | LOF – vælg det rette sproghold
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN PÅ ET ONLINE SPROGKURSUS?
Undervisningen foregår som online fjernundervisning i realtid.
Vi mødes via onlineplatformen Zoom, og undervisningen foregår som klasseundervisning med en blanding af fælles gennemgang, dialog og gruppeøvelser. Næsten som hvis man sad i samme lokale.
Før holdet starter, vil du modtage et link, som du blot skal klikke på for at deltage. Det er let at være med via en computer eller tablet, så du behøver ikke at have erfaring med online kurser på forhånd.
Vi afholder løbende små gratis introduktionskurser, hvor vi tester teknikken og introducerer til de forskellige funktioner i Zoom. Læs mere og tilmeld dig på LOFkurser.dk.
EFFEKTIV UNDERVISNING PÅ ET LILLE HOLD
Når man lærer et sprog, er det vigtigt at have tid til spørgsmål og til at øve sproget. Derfor er der maximum 10 deltagere på holdet.
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.575,00
Info
Nummer
53513Første mødegang
fredag 11.09.2026, kl. 17.00 - 18.00Sidste mødegang
fredag 15.01.2027, kl. 17.00 - 18.00Antal mødegange
16 mødegangeAdresse
Online undervisning, , (Zoom7) Se på kort