LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookHvad kan du?
Dette kursus i tysk A2 er for lidt øvede, der ønsker at opfriske eller vedligeholde sproget.
Hvad lærer du?
Du forbereder dig på at bruge det tyske sprog fx på rejser, og når du møder tysktalende. Vi taler om emner som fritid, mad, bolig, arbejde, familie, hotelophold, restaurantbesøg, indkøb og meget mere.
Vi kommer også ind på de tysktalende landes kultur, samfund og på interessante rejsemål.
Der lægges først og fremmest vægt på det talte sprog. Der arbejdes med opbygning af et grundlæggende ordforråd og den tilhørende grammatik, som kan bruges i praksis. Du får lidt lektier for og det er en rigtig god ide, at øve sig fra gang til gang. Der er både klasseundervisning, par- og gruppearbejde.
Hvorfor lære tysk?
100 mio. europæere har tysk som modersmål! Tyskland er med 80 mio. indbyggere Vesteuropas største land og Danmarks vigtigste eksportmarked. Desuden byder Tyskland, Østrig og Schweiz både på romantiske landskaber, et par af verdens mest spændende metropoler, et fascinerende kulturliv og en velkommen gastronomi. Og tysk behøver ikke være svært.
Dette hold startede i efteråret 2019, og nye deltagere er velkomne.
Tag en sprogtest og find dit niveau på LOFkurser.dk
LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 Helsingør