Med Claus Hagen Petersen som vært vil vi dykke ned i nogle af de mange detaljer fra Riddersalens unikke gobeliner - de store vævede tæpper der var dansk erhvervslivs og en række fondes gave til Dronning Margrethe på hendes 50-års fødselsdag.
10 år tog det at væve tæpperne og involverede 30 vævere. Derfor er det også i år, hvor dronningen er fyldt 85, at gobelinerne har 25-års jubilæum. Det markerer vi med denne rundvisning.
Billedkunstneren Bjørn Nørgaard har malet de kartoner, som gobelinerne er vævet ud fra i Frankrig. Det er et værk, som med sine farverige illustrationer af folkeliv, kultur og kongehus beretter om Danmarkshistoriens gang fra vikingetid til det moderne samfund - ja selv fremtiden har fået en plads i gobelinerne.
Glæd dig til en rundvisning hvor journalist, historiker og muskiekspert Claus Hagen Petersen deler af sin kæmpe viden og viser, hvordan kultur og historie er fortalt i gobelinerne.
....................
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her: