2150 Nordhavn - fra frihavn til bæredygtig bydel

Byvandring til et af Nordeuropas største byudviklingeprojekter

Københavns gamle frihavn og industrihavn er under forvandling til en bæredygtig og energibevidst bydel. Hør om fortid og nutid i det gamle havnekvarter på denne byvandring.
Vi starter i kvarteret, hvor Københavns Frihavn blev anlagt i 1890’erne. Engang var det lukket land for almindelige mennesker, med mindre de arbejdede her eller havde billet til skibet til New York. For det var netop herfra, at tusindvis af danskere emigrerede til USA i slutningen af 1800-tallet.
En tur langs havnen bringer os til Nordhavn, Københavns nye bydel. Vi går på opdagelse gennem kvarteret, hvor de første beboere flyttede ind i 2015, og du vil se kreative, arkitektoniske løsninger, der har fået nyt og gammelt til at smelte sammen i en ny og bæredygtig helhed. En af dem er Nordhavns vartegn, den gamle ”Hva’ drikker Møllr”-kornsilo, som er forvandlet til luksuslejligheder.
Og selvfølgelig skal vi op i 24 meters højde og besøge det internationalt præmierede Konditaget Lüders på toppen af et parkeringshus, hvor udsigten over Nordhavn er fantastisk.

Mødested: Busholdepladsen Østerport Station (Folke Bernardottes Allé)
https://goo.gl/maps/xCFA5wyq5Y1am4ZG9

Praktisk info

Byvandringen egner sig ikke for gangbesværede. Vi går ca. 3,5 km og slutter tæt ved Orientkaj metrostation. Det vil være muligt at drkke kaffe e.l. for egen regning efter turen. Bente Hoffmann kan anvise et sted i nærheden.

De til enhver tid gældende covid19-retningslinjer fra sundhedsmyndighederne angående deltagerantal og afstand overholdes. Desuden bruger vi et whisper-lydsystem med høretelefoner, så det er let at holde afstand og alligevel kunne høre alt. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med minjack-stik) eller låne et par. Alt udstyr bliver afsprittet mellem brug.
Nummer
13119 - 2150 Nordhavn - fra frihavn til bæredygtig bydel
Første mødegang
onsdag den 16.09.20 kl. 10:00 - 12:00
Undervisere
Adresse

Ved Østerport Station, Folke Bernadottes Alle 9, 2100 København Ø

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
onsdag den 16.09.20

Kl. 10:00 - 12:00

Med Bente Hoffmann

Folke Bernadottes Alle 9, 2100 (Busholdepladsen)

Se på kort