Skumringstur Assistens Kirkegård på Nørrebro
Kendte og ukendte skæbner på kirkegården - mens mørket falder på
En kirkegård i
skumringstimen er noget helt specielt.
Danmarks kendteste kirkegård, Assistens
Kirkegård på Nørrebro, er ingen undtagelse. Den er fuld af gode historier - gå med og hør et broget udvalg af dem.
Gå med på en guidet tusmørkevandring gennem de
dødes by i byen, og hør om nogle af de mange kendte og ukendte mennesker, som
er begravet her.
Du får fortællinger
om både naturlig og ganske pludselig død, og om fortidens frygt for at blive
levende begravet. Frygten trivedes fx hos eventyrdigteren H.C. Andersen.
Vi
besøger selvfølgelig både H.C. Andersens og Søren Kierkegaards grave,
kirkegårdens mest besøgte, men også nobelpristageren Niels Bohr og
guldaldermaleren Christen Købkes grave.
Inden det er blevet
helt mørkt, har du også hørt om Karen Jønsson, der skrev en ørehænger, og om
kejserinde Dagmars livkosak, der blev købmand i Valby. Og du har gyst over den
unge, skindøde kvindes skæbne og over Danmarks første og frygtløse stuntkvindes
bedrifter.
Bemærk, at nogle af de afdøde, der bliver fortalt
om, er de samme som på turen i dagslys på Assistens Kirkegård.
NB der kommer løbende ny besøg og byvandringer til vores aktuelle oplevelseskatalog - se det hele her:
https://lofkurser.dk/oplevelser-og-foredrag/besog-og-byvandringer
LOF har mange spændende oplevelser i hele Danmark. Du kan se dem her ved at klikke her:
oplevdanmark
Praktisk info
Mødested: Kirkegårdens indgang overfor kioskhjørnet på Jægersborggade
https://goo.gl/maps/ELgBnEhRWjrRdYuk8Byvandringen egner sig ikke for gangbesværede.
Vi går ca. 2 km og slutter ved udgangen på Nørrebrogade overfor Sjællandsgade
Se retningslinjer vedr. Covid-19 her
lofkurser.dk/covid-19Desuden bruger vi et whisper-lydsystem med høretelefoner, så det er let at holde afstand og alligevel kunne høre alt. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med minjack-stik) eller låne et par.
Alt udstyr bliver afsprittet mellem brug. Se her https://
lofkurser.dk/nyheder/nyheder-2021/byvandringer-med-god-lyd