• Bente Hoffmann
    Bente Hoffmann er certificeret guide (turistfører) og cand.phil. i dansk. Hun har på den ene eller den anden måde altid arbejdet med formidling, og det er nu som altid de gode historier, der driver værket. Fortællinger, gerne med et twist, og den gode fælles oplevelse er blevet Bentes mærkesag, og hun har nu egen virksomhed, Slow Tours Copenhagen, som tilbyder byvandringer uden hastværk. På byvandring med Bente får du ”som turist i egen by” det meste med, hvad angår historie, byudvikling, kunst og kultur.

Byvandring: Kvindeliv i Kongens København

Historisk byvandring med fokus på kvindeskæbner i mange afskygninger

Gå med og oplev fortællinger om kendte og ukendte kvinders liv, og opdag nye sider af det ældste København, mens vi går fra magtens centrum på Slotsholmen og gennem Middelalderbyens krogede gader.
Hør om den unge kvinde, der tog sagen i egen hånd og skød på sin voldtægtsmand på åben gade. Eller om dengang forfatteren Agnes Henningsen drev frisørsalon på Strøget.
Få beretningen om seismologen Inge Lehmann, hvis forældre var bange for, at deres svagelige datter skulle overanstrenge sig ved at studere meget. Hun gjorde det alligevel og blev pioner inden for geofysik, men måtte vente mange år på anerkendelse.
Hør også om kvinders hverdagsliv, dengang hovedstaden var et uhumsk bekendtskab, om royale intriger, handlekraftige enker og offentlig straf på Nytorv. Om de første kvinder i dansk politik, en modig modstandskvinde og en række andre interessante kvindeskæbner.
Byvandringen tager tråden op fra Bente Hoffmanns byvandring med kvindehistorier, ’Prinsesser og prostituerede, koner og kunstnere’, og byder på nye beretninger om kvindeliv i fortidens København.

Praktisk info

Mødested: https://goo.gl/maps/mNKaMoqGHM5jWzL87
Byvandringen egner sig ikke for gangbesværede. Vi går ca. 2,5 km. og slutter på Frue Plads
Det vil være muligt at drikke kaffe e.l. for egen regning efter turen. Bente Hoffmann kan anvise et sted i nærheden.De til enhver tid gældende covid19-retningslinjer fra sundhedsmyndighederne angående deltagerantal og afstand overholdes. Desuden bruger vi et whisper-lydsystem med høretelefoner, så det er let at holde afstand og alligevel kunne høre alt. Du kan benytte dine egne høretelefoner (med minjack-stik) eller låne et par. Alt udstyr bliver afsprittet mellem brug.

Se Covid-19 retningslinjer her https://lofkurser.dk/information/retningslinjer-for-kursister

Nummer
16101 - Byvandring: Kvindeliv i Kongens København
Første mødegang
onsdag den 12.05.21 kl. 10:00 - 12:00
Undervisere
Adresse

Marmorbroen, Freerikshoms Kanal 11, 1220 København K

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 150,00
onsdag den 12.05.21

Kl. 10:00 - 12:00

Med Bente Hoffmann

Freerikshoms Kanal 11, 1220 (ved)

Se på kort