Sofie Charlotte Siff Falkesgaard
Sofoe er uddannet yogalærer med en 200-timers yogalæreruddannelse hos YOGAMUDRA i Hillerød.
Sofie ser yoga som en vej til ro, balance og selvindsigt – en måde at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Hun fortæller dette om sin undervisningsform:
I min undervisning guider jeg dig blidt og nærværende gennem en meditativ yogapraksis, hvor du får plads til at mærke dig selv og finde indre fred.
Både under uddannelsen og i min undervisning har jeg fokuseret på den blide og meditative yoga form, da det er vigtigt for mig, at folk kommer ned i gear og mærker sig selv. Specielt i den stressede og mentale verden vi lever i, ser jeg yoga, som en rigtig god hjælp til at finde indre ro og balance og få det godt med sig selv og turde være i sig selv.
For mig hænger krop, sind og sjæl sammen og jeg vil gerne give denne indsigt videre til andre, så de kan finde meget mere hjem i deres krop, finde fred og ro og få meget mere selvindsigt og en glad krop og et glad sind. Det at udøve yoga handler for mig ikke om hvad der sker på andres yogamåtter, men det, som sker på egen yogamåtte, da det er en indre rejse og selvudvikling, der ikke kan eller skal måles ift. andre.
For mig er yoga at komme ud af hovedet og ned i kroppen og derigennem slippe tankerne – stilne sindet. I min optik giver yogaen en indre ro, glæde, fredfyldthed og virker beroligende, og er rigtig godt for helbred og sind.
Jeg har en holistisk tilgang til verden og interesserer mig for sammenhængen mellem krop, sind og sjæl og ser os, som en helhed. For mig er der ikke noget fremmed i, at sind og krop hænger sammen og vi kan komme i ubalance.
Jeg kan give dig nærvær, ro, balance, fredfyldthed, kærlig omsorg, og rumme og favne dig og hjælpe dig til at mærke din krop – grounding.