Motion, kunst, sprog og musik i Hillerød LOF er en aktiv aftenskole i Hillerød med fokus på motionshold, sprog og musik. Vi arrangerer desuden aktuelle foredrag. En stor del af undervisningen foregår i Aftenskolernes Hus centralt på Søndre Jernbanevej i Hillerød. Her kan vi byde velkommen i indbydende lokaler i den gamle latinskole, moderne faciliteter og en hyggelig atmosfære, hvor det altid er muligt at lave en kop kaffe i det lille køkken og sætte sig i sofaen til en snak med sine medkursister. På alle yoga- og pilateshold er det muligt at flekse fra hold til hold. Dvs., hvis man er forhindret på sit faste hold, kan man via vores hjemmeside flytte mødegangen til en anden dag på et af vores øvrige hold. Kontoret i Aftenskolernes Hus er bemandet tirsdag, onsdag og fredag.