• Lotte Voetmann

    Yogalærer

    Lotte er uddannet i Hatha yoga, og har sidenhen suppleret med adskillige certificerede uddannelser og kurser. Blandt andet: Ansigtsyoga, yoga mod stress, yin yoga, anusara yoga samt børneyoga. Derudover er Lotte uddannet narrativ samtalepraktiker hos Dispuk.

    I undervisning tager Lotte ofte udgangspunkt i et tema og bygger timen op efter det. Temaet kan være både fysisk og mentalt, som for eksempel: At forløse skulder og nakke området, mere styrke til kroppen, stræk og det kan være vejrtrækningen eller et mentalt emne så som taknemmelighed. Det betyder ikke, at der kun laves det den dag, men at der vil være lidt mere fokus på det valgte tema.

    Lottes motto er: Fall in love with taking care of yourself! 

    Hør Lotte fortælle lidt om sig selv og sin undervisning i denne video:

BalanceMe - yoga workshop

Yoga, ansigtsyoga & meditation

BalanceMe er en dag med forkælelse for krop, sind og ansigt.

På workshoppen vil du blive guidet igennem øvelser som:
- Forløser og slipper spændinger 
- Giver styrke og udholdenhed
- Strækker, giver smidighed og rummelighed
Ovenstående er tre grundtemaer, som påvirker dit velbefindende - og du vil lære dig selv dybere at kende, så du ved, hvor du skal have fokus for at skabe balance mellem de tre.
Under hvert tema vil du blive undervist i ansigtsyoga, yoga, pranayama/vejrtækning og meditation. Alt efter hvilket tema det er, undervises der ud fra både hatha, yin og vinyasa yoga.

Workshoppens opbygning

Morgen: Slip spændinger

Om formiddagen har vi fokus på det at forløse og slippe spændinger samt styrke og udholdenhed i krop, ansigt og sind.

En spændt krop og et spændt sind er ikke frit. Kropsspændinger forhindrer blodomløb, lymfesystem, nervesystem og meridianbaner i at flyde frit.
Vi vil starte dagen med både fysiske og meditative øvelser, som forløser og giver flow i både krop og sind.  Det handler om at slippe både spændinger og kontrol og om at mærke frihed og lethed. Du vil også lære at forløse og afspænde via din vejrtrækning, og om hvordan aktivering af det parasympatiske nervesystem får dig til at give slip og slappe af.
Du vil også lære øvelser, som får dig til at afspænde musklerne i dit ansigt, hvilket mindsker og reducerer furer og rynker, giver en smukkere hudtone og hjælper mod hovedpine.

Formiddag: Styrke og udholdenhed

Denne del af dagen skal vi have pulsen op og sved på panden. Der er fokus på tyrke og udholdenhed, og vi går i dybden med øvelser som styrker krop og sind.
Ved træne dine muskler får du en stærk krop, passer bedre på dine led og giver dig en bedre balance og smukkere holdning.
Ligesom vi kan træne kroppen, kan vi også træne ansigtet og med regelmæssig træning, giver det ansigtet et løft og tager år af din alder. Vi træner ansigtet ved hjælp af øvelser, hvor du styrker musklerne i ansigtet.
Vi afslutter denne del med vejrtrækningsøvelser, meditation og visualisering, som træner dit sind.

Frokostpause
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke i Meny eller bager i Kongevejscentret.

Eftermiddag: Stræk, smidighed og rummelighed

Efter frokost skal vi strække og smidiggøre både krop og sind.
Vi strækker muskler og bindevæv med blandt andet skønne yin yoga stillinger. De gode lange stræk forbedrer din smidighed og velbefindende. Vi strækker også musklerne i ansigtet både for at forhindre spændinger, men også fordi det sætter gang i blodcirkulationen og giver en smukkere hud.
Vi arbejder også med de dybe vejrtrækninger til at rumme og skabe plads. Sindet spiller en stor rolle, og vi bruger også meditationsteknikker til at træne sindet til mere rummelighed og kærlig venlighed (Loving Kindness meditation) både overfor os selv og andre.

Afslutningsvis taler vi om, hvad der kan give dig mere balance i krop og sind, og hvilket et af de tre grundprincipper, du kunne have glæde af at fokusere mere på.
Intentionen er, at du skal se dig selv dybt i øjnene og mærke efter, hvad din krop og dit sind har brug for, så den kan opnå den optimale balance, og at du får fysiske og mentale øvelser med i rygsækken, som du altid kan tage frem.

LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus

Praktisk info

Medbring et tæppe og evt. din egen yogamåtte. Husk at medbringe frokost og ellers er det muligt at købe frokost i Meny eller Lagkagehuset.

Bemærk at datoen er ændret ift. vores trykte katalog.

Husk at passe godt på hinanden. Se retningslinjer vedrørende Covid-19 på lofkurser.dk/covid-19
Nummer
21678 - BalanceMe - yoga workshop
Første mødegang
søndag den 16.01.22 kl. 10:00 - 16:30
Undervisere
Adresse

LOF i Kongevejscentret, Kongevejs Centret 8, 1., 2970 Hørsholm

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 995,00
søndag den 16.01.22

Kl. 10:00 - 16:30

Lotte Voetmann

Kongevejs Centret 8, 1., 2970 (Salen)

Se på kort

Sommerkurser og oplevelser