Yin yoga

Bindevæv og elasticitet

Yin Yoga er godt for krop og sjæl. En stram fascia kan begrænse fleksibilitet og forårsage stivhed og smerte. Yin stillinger sigter mod de dybere strukturer og fremmer ledmobiliteten og smertelindring.

Med Yin yoga åbnes langsomt op for stive hofter, stramme lægge og knæhaser. Stivhed og smerter i ryg og nakke/skulder afhjælpes med blide stræk. Alle kroppens elastikker hydreres og genvinder langsomt deres elasticitet.

Vi nulstiller nervesystemet. Når vi sænker farten, sker der noget kraftfuldt – vores nervesystem skifter fra "kamp-eller-flugt" til "hvile-og-fordøjelse." Dette aktiverer den parasympatiske respons, reducerer stresshormoner og skaber en følelse af ro og balance.

Fokus er ikke på et mål eller på at opnå perfektion, fokus er på at være tilstede med det, der er. På den måde er Yin yoga en dyb og indadvendt praksis med fokus på smidighed og fleksibilitet, og det er en meditativ praksis, som hjælper os til at finde balancen mellem den indre ro og den energiske hverdag.

Og her hjælper åndedrættet. Vi øver os i at være bevidste om vores vejrtrækning, og hvordan vejrtrækningen kan hjælpe os til at spænde af i muskler og led. Og vi øver os i at være til stede lige nu, lige her.

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Vi holder typisk stillingerne i 3-5 minutter og mærker langsomt, hvordan kroppens smidighed og fleksibilitet øges igennem de lange stræk.

Hver undervisningsaften har et tema og indeholder altid en guidet meditation eller afspænding i ca. 15 minutter.

HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Såvel nybegyndere som øvede kan deltage på dette hold. Øvelserne foregår på dit eget niveau med anvisning af alternativer, hvis en stilling er for udfordrende.

Yin yoga skal føles rigtigt og ikke se ud på en bestemt måde. Det er vigtigt, at stillingen føles rigtigt og ikke, at den ser ud på en bestemt måde.
Derfor tages der særligt hensyn til præcis din kropsbygning og kropsholdning, og hvis en stilling ikke er for dig, anvises et alternativ.

START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.

Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 308,00 1.645,00

Info

Nummer

47415

Første mødegang

torsdag 04.09.2025, kl. 18.00

Adresse

LOF, Torvet 21, Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Cookie deklaration



Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email