Kunstruten med Peter Kær
  • Peter Kær

    Cand.mag. i kunsthistorie

    Peter Kær underviser i kunstforståelse og arrangerer kunstcaféer og museumsomvisninger. Fungerer derudover som moderator og igangsætter. Er vært på forskellige tv-programmer om kunst og historieformidling på DR K og har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger.

  • fullName
  • fullName

Kunstruten med Peter Kær: Online højskole over 6 mandage

Museer og aktuelle kunstudstillinger

’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ er LOF’s populære virtuelle højskole med kunsthistoriker Peter Kær som fast højskolevært. Alt foregår ’live’, hvor Peter byder velkommen, snakker med oplægsholderne fra museerne og styrer dialogen.

Med KUNSTRUTEN får du et unikt indblik i nogle af Danmarks mest interessante kunstmuseer og udstillinger – direkte hjemme fra din egen stue. Over seks mødegange kommer du med på en lærerig rejse gennem en række forskellige kunstretninger. Du kan oven i købet dele din skærm med andre – og fx se højskolen via din tv-skærm.

Med LOF’s online højskole udfordrer vi højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang mandag den 27. oktober mellem kl. 19.00-21.00, hvor alle deltagerne får mulighed for at få en halv times introduktion til teknikken. Herefter er der højskole seks mandage fra kl. 19.00-21.00 (3 mandage i november 2025 og 3 i januar 2026). På disse dage udfoldes kunsthistorien af oplægsholdere fra museerne med speciale i netop deres område.

Sådan forløber en online højskoledag:
Hver højskoleaften varer 2 timer fra kl. 19-21, og du ledes igennem programmet af vores højskolevært Peter Kær. Som en fast del af højskolekonceptet samles vi kl. 19.00 til fællessang og introduktion til dagens tema. Derefter går vi til dagens foredrag fra et af de 6 deltagende kunstmuseer i Danmark.
Under foredraget kan deltagerne stille spørgsmål i chatten, og efter foredraget er der dialog i ’breakout rooms’ i mindre grupper. Peter Kær styrer debatten og sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller rundt om i landet.

Til hver højskolegang har vi indlagt 5 minutters bevægelse ledet af en underviser fra LOF, så vi får rørt kroppen lidt i løbet af de to timer.

I ’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ kan du møde:
27.10.25.: En halv times introduktion til Zoom
03.11.25.: Den Hirschsprungske Samling
10.11.25.: Vardemuseerne - Museum Frello
17.11.25.: Museum Jorn
12.01.26.: Skagens Museum
19.01.26.: Under planlægning
26.01.26.: Under planlægning

OBS! Højskolen foregår live og vil ikke blive optaget, så der er ikke mulighed for at se det senere.
'Kunstruten med Peter Kær' er et samarbejde mellem 6 LOF-afdelinger fra hele landet.

Du er velkommen til at invitere en ven eller to til at sidde med ved skærmen, så du har en at dele oplevelsen sammen med. Måske får I senere lyst til at besøge nogle af museerne sammen.

Uddybning af de 6 temaer:

27.10.25: Introduktion til Zoom
Alle deltagere inviteres til introduktion af online platformen Zoom. Introduktionen er målrettet nye brugere af Zoom mediet, og de erfarne kan bruge det som en lejlighed til at tjekke teknikken.
Vi gennemgår funktionerne og der er mulighed for at stille spørgsmål.

.............................................

03.11.25:
1. Tema: Den Hirschsprungske Samling

I perioden 20.06.2025 – 11.01.2026 præsenterer Den Hirschsprungske Samling udstillingen EN DAG PÅ STRANDEN.

Danmark er indhyllet i hav og omfavnet af strande. Her har vi altid færdedes, slidt og stridt. En dag i 1800-tallet bliver stranden opdaget af kunstnerne: Først leder de efter drama – de store skibbrud og strandinger – siden får de blik for fiskernes daglige arbejde og for lysets mange refleksioner i sand og vand. Badegæsterne begynder at komme i anden halvdel af 1800-tallet; nu er stranden også blevet ramme om solferier.

En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910 er en panoramisk udstilling om danske kunstneres blik på et helt særligt landskab i perioden 1830-1914. I malerierne ser vi store skred i det liv, som stranden danner ramme om: Fra strandvaskere til badeløver. Fra det hårde slid til solbeskinnet lediggang.

Udstillingen præsenterer både kendte og elskede strandmotiver samt en række sjældent sete perler fra den danske kunsthistorie.

1800-tallets dramatiske ændringer i forståelsen af stranden spejler nutidens forandringer: Er naturen en altopslugende trussel, eller blot venlig baggrund for vores selvoptagede liv? Kan vi lære noget om større sammenhænge ved at genbesøge stranden?

Den Hirschsprungske Samling er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsrpung. Museet huser mere end 100 års dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede - fra den danske guldalder til skagensmalerne og symbolisterne.

Oplægsholder: Rasmus Kjærboe, museumsinspektør og kurator på udstillingen.

............................................

10.11.25:
2. Tema: Vardemuseerne - Museum Frello

Oplægsholder: Jospehine Nielsen-Bergqvist, kunstfaglig museumsinspektør.

.............................................

17.11.25:
3. Tema: Museum Jorn

I perioden 05.09.2025 – 16.02.2026 præsenterer Museum Jorn udstillingen LIVSANGST.

Udstillingen belyser kunstens terapeutiske dimensioner. Med afsæt i historiske værker af Edvard Munch og Asger Jorn tematiseres kunstens relation til overordnede emner som krop, sind, individ og samfund. Der vises også en række værker af nulevende kunstnere som bl.a. Marina Abramović, der berører temaer som stress, smerte, paranoia, helbredelse, drømme og eufori.

Oplægsholder: Lucas Haberkorn, chefkurator og samlingsansvarlig.

.............................................

12.01.26.:
4. Tema: Skagens Museum

I perioden 11.10.2025 – 06.04.2026 præsenterer Skagens Museum udstillingen HOS MIG - SKAGENSMALEREN VIGGO JOHANSEN.

Viggo Johansen (1851-1935) var en modig maler. Han søgte skagensmalernes fællesskab, men vendte det af og til ryggen. Han vendte også ryggen til, når de andre skagensmalere malede havet, og fik i stedet øje på heden. Han malede det private liv indenfor hjemmets fire vægge, og ikke de store haveselskaber.

Hos mig udfolder en kunstner, som er overset i vores tid, men som har meget at give den. For Viggo Johansens evne til at rette blikket andre steder hen viser os scener fra privatlivet, som giver perspektiv til nutidens diskussioner om kvinders usynlige arbejde. Han viser os øde egne, som leder tankerne hen på tidens vigtige miljødiskussioner. Han viser os selskabsliv og private lampeoplyste stuer, der lægger op til refleksioner om at vælge det intense, aktive og sociale liv til og fra.

Oplægsholder: Kresten Langvold, kulturformidler.

.............................................

19.01.26:
5. Tema: Under planlægning

.............................................

26.01.26.:
6. Tema: Under planlægning

.........

Klik her, hvis du har lyst til flere online kulturoplevelser onlinekunstogkultur

Praktisk info

Om det tekniske
LOF’s online højskole foregår i gratisprogrammet Zoom. Alt du skal bruge er en internetforbindelse og en tablet eller computer.

D. 27/10 inviteres du til en online test af teknikken med introduktion til, hvordan du deltager, skriver bemærkninger i chatten og bidrager til debatten. Selve højskolen starter d. 3/11.  For spørgsmål til teknikken kontakt Susanne på tlf. 23321843. Nogle dage før holdstart vil du få tilsendt et link på mail.

Nummer
46019 - Kunstruten med Peter Kær: Online højskole over 6 mandage
Første mødegang
mandag den 27.10.25 kl. 19:00 - 21:00
Adresse

Online undervisning,

Se på kort

Mødegange
7
Pris
Almen
DKK 475,00
mandag den 27.10.25

Kl. 19:00 - 21:00

Oplyses senere

(Zoom8)

mandag den 03.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)

mandag den 10.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)

mandag den 17.11.25

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)

mandag den 12.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)

mandag den 19.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)

mandag den 26.01.26

Kl. 19:00 - 21:00

Peter Kær

(Zoom8)