Du har valgt dette kursus, fordi du synes, at Italien er et dejligt ferieland, og fordi du på din næste ferie gerne vil udveksle et par ord med de lokale eller læse en menu, skilte, avisoverskrifter, mm. 
HVAD FÅR DU UNDERVISNING I
Kursets formål er bl.a., at du taler om valgfrie emner, om karakterer og handling i en kort fortælling og om emnerne i læsebogen. Du vil desuden fordybe dig i sprogets regler ift. brug af modale verber og passato prossimo, condizionale (betingermåde) og possessive pronominer.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Dette kursus er blevet til et A2 let øvede hold fra september 2025. Holdet havde opstart i efteråret 2023.Holdet er også for dig, der ønsker at genopfriske og vedligeholde sproget. Nye deltagere der kan lidt af sproget er velkomne.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN 
Du skal bruge grundbogen Un nuovo giorno in Italia. Percorso narrativo di italiano per stranieri. Livello A2 (fra Episodio 1), som kan købes på https://www.libreriauniversitaria.it/
Vi vælger desuden en letlæselig bog sammen ved første møde. Læreren sender dig også filer med andet materiale eller links til indhold på nettet. Hvis du er ny på holdet, så afvent med at købe materialet, til du har været til første mødegang.
ANDEN INFORMATION OM KURSET
Vi mødes i halvanden time om ugen, men du skal også afsætte mindst to timer til at læse lektier.
Det er altid godt at møde velforberedt i timerne, da det fremmer progressionen og giver den dejlige succesoplevelse, der holder motivationen højt.
Mød også i godt humør, med en positiv ånd og velvillig til at dele dine italiensktimer med andre, både når vi arbejder i plenum, eller i mindre grupper. Tag indlæringen alvorligt, men også med et smil.
Jeg glæder mig til at møde dig og dit hold til mange lærerige timer i det italienske sprogs tegn.
 
Tag en sprogtest og find dit niveau på LOFkurser.dk 
 
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 1.047,00 1.675,00
Info
Nummer
46571Første mødegang
torsdag 04.09.2025, kl. 17.40Adresse
Mørdrupskolen, Rugmarken 1A, 3060 (Klasselokale nr. 11)