Anne Jydby Absalonsen
Anne har undervist både hold, workshops og events siden 2016, og har selv praktiseret yoga og meditation i snart 30 år. Derfor ved hun, at koordinerede bevægelser med bevidst åndedræt giver meget mere end bare stærkere muskler, mere smidighed og bedre balance og holdning. Bevidst bevægelse åbner også for en øget oplevelse af forbundethed og en form for tilfredshed, der er uafhængig af, om det er regnvejr eller der er modvind.
Anne er uddannet yoga-instruktør fra Hamsa Yoga, og har løbende suppleret sin uddannelse med kurser og workshops, herunder i yoga-terapi og i meditation.
Glæde og lethed. Det er hendes motivation, når hun underviser i yoga og pilates. At eleverne går fra timen lidt gladere og med en oplevelse af lethed i krop og sind. Anne underviser på en sådan måde, at eleverne oplever at komme ind og ud af stillingerne på en sund og sikker måde, der bidrager til større kropsbevidsthed, styrke og smidighed. Hendes instruktioner er simple og let forståelige, og fylder stillingerne med liv og muskelaktivitet, og eleverne med glæde.