Buongiorno a tutti, ragazzi! Eccoci di nuovo qui insieme con il nostro italiano!
LIDT OM HOLDET
Dette dejlige og flittige hold er vokset og har nået et flot sprogniveau! Her har deltagerne lyst til at tale italiensk og beretter gerne om deres gode oplevelser.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Kurset er for dig, der allerede har haft italiensk i mindst 4-5 år. Du kan mere end det basale, du kan udtrykke dig frit i en dagligdags samtale, forstå mellemlange tekster og fortællinger, samt kommentere dem. 
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Fra efteråret 2025 kommer vi til at arbejde med en skøn bog, som er udtænkt til at konversere om mange emner. Bogens titel er ITALIA PER STRANIERI, udgivet af forlaget Alma Edizioni, Firenze. Teksten omhandler mange forskellige kulturelle emner, som er specielt interessante for jer, der gerne vil lære mere om Italien og italienerne: Temaerne spænder fra italienske fester og traditioner til datidens og nutidens historie, fra de italienske opfindere og genier til det politiske system, fra sundhedsvæsenet til den nuværende familiesammensætning.
Denne bog omfavner 4 forskellige niveauer: A2, B1, B2 og C1, hvilket betyder, at vi kommer til at anvende bogen som arbejdsredskab og inspirationskilde i flere år.
Teksten indeholder mange lytteøvelser, dvs. oplæsninger af teksterne, som gør det muligt for eleverne at beskæftige sig med indholdet på adskillige måder: Først og fremmest lytter man til teksterne flere gange uden at læse og samtidigt fokuserer man på nøgleordene, som også er fremlagt i starten af hvert kapitel. Derefter kan man læse teksten højt og tjekke sin udtale igennem lydfilerne. Til sidst kan vi i klasselokalet samtale om disse emner og tilføje vores viden og erfaringer. Igennem denne bog arbejder vi på at udvide vores ordforråd, vores viden om Italien og praktiserer det mundtlige italiensk.
For at klare grammatiske udfordringer, støtter vi os stadig til vores gode grammatik af Susanna Nocchi: Grammatica pratica della lingua italiana, Alma Edizioni, Firenze. Bøgerne anskaffes af kursisten selv.
Og en nyhed! Hver første mandag i måneden har vi ingen lektier for, vi dedikerer tiden til konversation på italiensk. I fortæller in italiano hvad I har oplevet, en film I har set, en bog I har læst fornyeligt, en tur på landet eller i sejlbåd. Vi finder også gerne på emnerne sammen og det bliver godt.
 Hvis du er ny på holdet, skriv til mig på SilviaGilli@mail.dk angående vores pensum og undervisningsmateriale. 
Non vedo l’ora di rivedervi tutti!
A presto,
Silvia
LOF tilbyder mange ITALIENSK HOLD. Hvordan finder du det rigtige hold for dig? 
1 - Start med at finde dit sprogniveau ved at tage en gratis sprogtest på LOFkurser.dk
2 - Har du spørgsmål til indholdet og til sprogniveauet på et bestemt hold, skriv til SilviaGilli@mail.dk
Indlæser frie pladser...
Priser
Almen
DKK 838,00 1.675,00
Info
Nummer
46611Første mødegang
mandag 25.08.2025, kl. 14.30Adresse
LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 (Møderum 2)