Italiensk B1 øvede

Silvia Gilli.jpg
Silvia Gilli.jpg

Underviser

Silvia Gilli

Italiensk B1 øvede

Ciao a tutti, ragazzi!

Eccoci qui! La nostra famiglia italiana del lunedì sera! Insieme a voi c’è vita ed un’ottima energia! Bentornati a tutti!

LIDT OM HOLDET
Alle deltagere er velforberedte og kommer ikke alene for at lære at tale det flotte italienske sprog, men også fordi det er sjovt at lære Italien og italienerne at kende fra forskellige synspunkter. Historie, kunst og traditioner er til alles glæde. Alle lader sig involvere og bidrager aktivt til vores italienske timer.

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Fra efteråret 2025 kommer vi til at arbejde med en skøn bog, som er udtænkt til at konversere om mange emner. Bogens titel er ITALIA PER STRANIERI, udgivet af forlaget Alma Edizioni, Firenze. Teksten omhandler mange forskellige kulturelle emner, som er specielt interessante for jer, der gerne vil lære mere om Italien og italienerne: Temaerne spænder fra italienske fester og traditioner til datidens og nutidens historie, fra de italienske opfindere og genier til det politiske system, fra sundhedsvæsenet til den nuværende familiesammensætning.
Denne bog omfavner 4 forskellige niveauer: A2, B1, B2 og C1, hvilket betyder, at vi kommer til at anvende bogen som arbejdsredskab og inspirationskilde i flere år.
Teksten indeholder mange lytteøvelser, dvs. oplæsninger af teksterne, som gør det muligt for eleverne at beskæftige sig med indholdet på adskillige måder: Først og fremmest lytter man til teksterne flere gange uden at læse og samtidigt fokuserer man på nøgleordene, som også er fremlagt i starten af hvert kapitel. Derefter kan man læse teksten højt og tjekke sin udtale igennem lydfilerne. Til sidst kan vi i klasselokalet samtale om disse emner og tilføje vores viden og erfaringer. Igennem denne bog arbejder vi på at udvide vores ordforråd, vores viden om Italien og praktiserer det mundtlige italiensk.

For at klare grammatiske udfordringer, støtter vi os stadig til vores gode grammatik af Susanna Nocchi: Grammatica pratica della lingua italiana, Alma Edizioni, Firenze. Bøgerne anskaffes af eleven selv. Alternativt anvender vi også online øvelser, rigtig mange gode ting, fra pronominer til præpositioner … 😉

Og vi fortsætter med vores gode gamle vaner: Hver første mandag i måneden har vi ingen lektier for, vi dedikerer tiden til konversation på italiensk. I fortæller in italiano hvad I har oplevet, en film I har set, en bog I har læst fornyeligt, en tur på landet eller i sejlbåd. I har allerede vist mig, at I kan. Vi finder også gerne på emnerne sammen og det bliver godt.

DIVERSE
Hvis du er ny på holdet, skriv til mig på SilviaGilli@mail.dk angående vores pensum og undervisningsmateriale.

Il viaggio in Italia comincia insieme da qui, vi aspetto tutti!
Arrivederci a presto!  
Silvia

LOF tilbyder mange ITALIENSK HOLD. Hvordan finder du det rigtige hold for dig?
1 - Start med at finde dit sprogniveau ved at tage en gratis sprogtest på LOFkurser.dk
2 - Har du spørgsmål til indholdet og til sprogniveauet på et bestemt hold, skriv til SilviaGilli@mail.dk


Indlæser frie pladser...

Betal med

Priser

Almen

DKK 838,00 1.675,00

Info

Nummer

46612

Første mødegang

mandag 25.08.2025, kl. 18.00

Adresse

LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 (Møderum 2)

Titel mangler

Besked mangler

Velkommen

Log ind med din email