• Mark Holm Møller
    Billedkunstner, cand. mag i kunsthistorie samt oversætter.

    Mark Holm Møller er klassisk kunsthistoriker og aktivt udøvende kunstner. Han underviser i klassisk tegneteknik, maleri og kunsthistorie og udstiller jævnligt sine værker.

    Han har modtaget adskillige priser, legater og ophold, senest ved Silkeborg Bads store udstilling i 2023. Han vandt 2. præmie i billedkunstkonkurrencen De Danske Nutidslandskaber i 2021, har været stipendiat på Det Danske Institut i Rom, på Statens Værksteder for Kunst og deltaget i flere censurerede udstilinger.

    Som oversætter udgav han i 2022 "Nattens Gaspard" som blev nomineret til Årets Bedste Bogarbejde samme år.

    Som kunsthistoriker er Mark især primært optaget af klassisk vestlig malerkunst samt japansk mokuhanga (træsnit).

    Han er medlem af Billedkunstnernes Forbund og af Dansk Kunsthistoriker Forening.
    Mark er desuden medlem af udstillingsstedet "Huset i Asnæs"



Dyremaleri - Weekend

Med inspiration fra kunsthistoriens mestre

Passion for pels og poter? I dette weekendkursus retter vi falkeblikket mod dyr i alle former og farver. Vi dykker ned i dyremaleriets historie og studerer genrens mestre og metoder i akryl, olie, vandfortyndbar olie eller gouache.

UNDERVISNINGEN - TEORI OG TEKNIKKER
Hver dag indledes med teori og præsentation af teknikker og konkluderes med en fælles, konstruktiv gennemgang af dagens dont. På kurset får du således produceret en række studier og skabt overblik over de vigtigste principper og deres praktiske anvendelighed. Vi drøfter desuden materialer og nyttig litteratur.

HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL?
Valget bør falde på dette kursus, hvis du ønsker en koncentreret indføring i dyremaleri, hvis du er interesseret i at arbejde praktisk med kunsthistorien, eller hvis du blot ønsker ny inspiration til at arbejde selvstændigt med genren.

Kurset henvender sig til alle niveauer.
Personlig vejledning efter behov.

FORSLAG TIL MATERIALER
Du medbringer selv materialer, herunder følger forslag til hvad du kan bruge.

Lærredspapir, maleplader el.lign. (gerne ca. A3)
Pensler (store og små, ca. str. 4-16)
Paletkniv
Palet
Klud
Farver: Rød, gul, blå samt sort og hvid
Gerne følgende specifikke farver: Titanhvid, elfenbenssort, ultramarinblå, koboltblå, viridian, kadmiumrød, kadmiumgul, gul okker, rå umbra, brændt sienna
Eventuelt malemiddel (NB. Ved olie gerne non-toksiske alternativer til terpenin, e.g. Zest-it, linolie o.a)

Praktisk info

Husk mad og drikke.
Du medbringer selv materialer. Se forslag i kursusbeskrivelsen.

Nummer
43260 - Dyremaleri - Weekend
Første mødegang
lørdag den 24.05.25 kl. 10:00 - 14:00
Undervisere
Adresse

Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 Hillerød

Se på kort

Mødegange
2
Pris
Almen
DKK 625,00
lørdag den 24.05.25

Kl. 10:00 - 14:00

Mark Holm Møller

Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 (Atelier)

Se på kort

søndag den 25.05.25

Kl. 10:00 - 14:00

Mark Holm Møller

Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 (Atelier)

Se på kort