LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookKom godt i gang med golf
Golf - kunne det være noget for dig?
Har du aldrig spillet golf før og overvejer du at starte på det? Så har du nu muligheden for at deltage på et hold for begyndere i Fredensborg Golf Club.
Underviseren er Robert Greve, som er uddannet PGA pro og har været i golfens verden hele sit liv.
Han er chef pro i Fredensborg Golf Club og har været det i 26 år og underviser alle fra begyndere til elitespillere.
HVAD FÅR DU UNDERVISNING I
Du vil under dette kursus få en fornemmelse af golfspillets glæder. Du vil få lært at slå golfslag; både de lange og de korte.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Allerede fra første mødegang, vil du komme på træningsbanen (udendørs) og slå bolde og til første træningstime vil du få udleveret et program, så du kan se hvordan træningen forløber fra gang til gang.
Kurset indebær træning på 3 forskellige træningsfaciliteter i klubben; træningsbanen, indspil og putning. Så undervisningen foregår primært udendørs.
Du vil derudover høre lidt om regler og etikette indenfor golf.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Dette golfkursus henvender sig til dig, som aldrig har spillet golf før og gerne vil prøve det. Kurset er for alle interesserede, man må dog ikke være medlem af en golfklub.
Når kurset er slut, vil du kunne starte din golfkarriere som begynder i en golf klub.