LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookPuspa er uddannet meditationslærer, fysiurgisk, dybde og
afspændingsmassør samt yogalærer.
I yogaundervisningen vil der være
opmærksomhed på kroppen, ved at træne smidighed, styrke og balance, gennem
forskellige øvelser, stillinger og stræk. Du vil træne din kropsholdning og din
kropsbevidsthed.
Din opmærksomhed vil, gennem hele undervisningen, være
på åndedrættet og undervejs træner du specifikke åndedrætsøvelser.
Der
bliver lagt vægt på at arbejde gennem nænsomhed og accept, fremfor kamp og
præstation. At du finder dit eget balancepunkt, hvor kroppen ikke presses for
meget, men på den anden side heller ikke gør for lidt, så det bliver lige
tilpas.
Generelt vil du komme hele kroppen igennem i en lektion, men
iblandt vælges der fokus på et bestemt område, det kunne være ben, ryg eller
arme. Fokus kan også være på en yoga eller vejrtrækningsteknik.
I hver
lektion vil du opøve kontakten til det frie og naturlige åndedræt og der vil
være fokus på nærvær og sindsro.
Undervisningen slutter med en
afspænding, hvor kroppen og sindet får mulighed for, at synke ind i en dyb ro,
så det arbejde du har lavet, og den energi der er oparbejdet, kan komme dig til
gode.
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.
LOF, Stengade 57, Stengade 57, 2.sal, 3000 Helsingør