LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Stengade 57, 3000 Helsingør
LOF på FacebookI dette kursus for begyndere såvel som øvede maler vi alla prima (vådt i vådt) med fokus på naturalistiske skildringer. Kurset er for dig, der ønsker at styrke din teknik i olie, akryl, vandfortyndbar olie eller gouache.
På kurset får du produceret en række studier og skabt overblik over de vigtigste maletekniske principper. Hver undervisningsgang indledes med teori og konkluderes med en fælles, konstruktiv gennemgang af dagens dont. I kursets løb får vi således dækket bl.a. værdier, farver og komposition, ligesom vi drøfter materialer og nyttig litteratur.
Valget bør falde på dette kursus, hvis du ønsker en koncentreret indføring i malerkunsten, hvis du er interesseret i at arbejde praktisk med kunsthistorien, eller hvis du blot ønsker ny inspiration til at arbejde selvstændigt.
Kurset henvender sig til alle niveauer.
Personlig vejledning efter behov.
Følgende materialer medbringes: 
- Lærredspapir, maleplader el.lign (gerne ca. A3)
- Pensler (store og små, ca. str. 4-16)
- Paletkniv
- Palet
- Klude
- Farver: Rød, gul, blå samt sort og hvid. Forslag til specifikke farver:
titanhvid, elfenbenssort, koboltblå, viridian, kadmiumrød, alizarin crimson, kadmiumgul, gul okker, rå umbra, brændt sienna 
- Eventuelt malemiddel (NB. non-toksiske alternativer til terpenin, e.g. Zest-it, linolie o.a.)
Husk mad og drikke
Aftenskolernes Hus, Søndre Jernbanevej 4 E, 3400 Hillerød