• Lotte Skovdal

    Yogalærer og zoneterapeut

    Lotte er uddannet yogalærer og zoneterapeut. Hun arbejder med at forbinde krop og sind og skabe indre ro til at balancere den energiske hverdag.

    Med afsæt i den traditionelle kinesiske medicins meridianlære og de 5 elementer arbejder hun med krop og sind som en helhed.

    Lottes vej ind i yogaen var snørklet med besøg i mange yogaformer. Da hun fandt Yin yogaen, faldt mange ting på plads, særligt fordi det i stillingerne med de lange bindevævsstræk er oplagt at inddrage meridianerne og de 5 elementer.

    Åndedrætsteknikken Bhramari Pranayama (bee breath) er særligt balancerende for nervesystemet og dermed befordrende for den indre ro. Det er en af Lottes favoritteknikker, der så smukt sammenbinder det, hun sætter allerstørst pris på; bier, ro og balance.

Yin til Yang - en legende yogaworkshop

Forår, sol og biernes summen

Vi forener den rolige og indadvendte Yin yoga, med den mere dynamiske og udadvendte Yang i denne legende workshop.

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Forår, sol og biernes summen er temaet for workshoppen.

Stillinger og flow er inspireret af biernes livscyklus, og du får små anekdoter og fakta om bier og biavl, mens vi leger os igennem yogastillingerne.

Vi slutter af med Yoga Nidra - yogiens søvn. En dyb, nærende hvile, hvor vi lytter til visdommen i vores indre og finder harmoni mellem krop og sind.

HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle såvel nybegyndere som øvede kan deltage på denne workshop. Øvelserne foregår på dit eget niveau så alle kan være med.

LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus


Praktisk info

Mød op i tøj du kan bevæge dig i og husk en fyldt vandflaske. 
Der er yogamåtter i lokalet, hvis du benytter dem så husk et håndklæde eller lagen til at lægger hen over måtten.
Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte.
Medbring et tæppe til afspændingen.
Der er fin mulighed for omklædning.

Nummer
51306 - Yin til Yang - en legende yogaworkshop
Første mødegang
lørdag den 18.04.26 kl. 09:30 - 12:00
Undervisere
Adresse

LOF, Torvet 21, Torvet 21, 1. sal, 3300 Frederiksværk

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 345,00
lørdag den 18.04.26

Kl. 09:30 - 12:00

Lotte Skovdal

Torvet 21, 1. sal, 3300 (Motionslokalet)

Se på kort